NÅR MAN GENBRUGER GAMLE ERHVERVSBYGNINGER OG TRANSFORMERER DEM TIL NYE SPÆNDENDE BOLIGER, SKABER DET VARIATION I BOLIGUDBUDDET – OG DET BIDRAG FAKTISK OGSÅ TIL EN BÆREDYGTIG BYGGEBRANCHE…
Har du gået en tur i den gamle del af Kolding, vil du sikkert have krydset Låsbygade, der er en af byens ældste gader. Gaden var en gang en levende handelsgade med dertilhørende aktivitet i baggårdene bag portene. I dag er gaden stille og i høj grad præget af, at her bor folk mere, end de arbejder. Men de gamle huse står her stadig, og det samme gør baggårdene med deres erhvervsbygninger, der nu har fået anden anvendelse.
Sådan er det også med boligen i dette indlæg. Låsbygade 48 husede engang Konstantin Hansen & Schrøder´s maskinfabrik, men blev i 1978 transformeret til bolig og arkitekttegnestue. Heldigvis valgte arkitekterne at bevare og genbruge den gamle fabrik i stedet for at rive den ned. Boligerne i Låsbygade 48 ligner derfor ikke helt den type boliger, vi normalt kender – her må boligens rum og arkitektur nemlig lade sig forme af den allerede eksisterende bygnings rammer.
Fotoet ovenfor er af bygningen som den så ud i 1977 – året inden ombygningen. Som det fremgår var bygningen på daværende tidspunkt forladt og de smukke gamle rammer uden anvendelse. På bygningens frontispice kan man læse årstallet for opførelsen: 1894. En periode med nyklassicisme og mange historiske referencer i arkitekturen. Men også en tid med mange smukke teglstensbyggerier af høj kvalitet – læg mærke til de mange fine detaljer i det røde murværk… 😀
Det var Kolding tegnestuen Mejeriet, der stod for transformationen fra fabrik til bolig, og jeg synes, at det er ret tydeligt, at det er sket med respekt for netop de eksisterende kvaliteter. Bygningens udtryk er stort set bevaret: de karakteristiske store vinduer med jernramme og -sprosser og porte som har fået nye døre- og vinduespartier, der i deres skala afslører, at det nu er mennesker og ikke store maskiner, der skal ind og ud af bygningen.
Bæredygtighed i arkitekturen har mange navne…
Genbrug, transformation, upcycling, omdannelse osv. Der er mange ord, der i en eller ande grad overlapper hinanden, når vi taler om bæredygtige tilgange til arkitektur. Ordet genbrug har været med på rejsen i mange år og fungerer for mig at se meget godt til at beskrive, hvad der faktisk er en bæredygtig handling – nemlig at bruge de ressourcer vi har igen og igen fremfor at tilføre nye, hvis muligt.
Måden at gøre det på kunne være ved at transformere noget eksisterende til noget andet – som vist i dette indlæg. Transformationen kræver selvfølgelig tilførelse af nye ressourcer, men det at genbruge bygningens fysiske rammer, fundament, vægge og konstruktion er afgørende for at sikre et lavt Co2 aftryk i forhold til nybyggeri.
Udover den ressourcemæssige bæredygtighed i at genbruge den tidligere erhvervsbygnings fysiske rammer, er der også en bæredygtighedsgevinst i forhold til at give noget tilbage til byen. Bygningen har altid været en del af byens rumlige dna – og genbrug af de eksisterende rammer sikrer, at der ikke pludselig er en rådden tand eller for den sags skyld en guldtand i rækken af ellers homogene tænder. Indretningen af boliger i forladte bygninger i byerne og på landet sikrer byliv gennem social tæthed. Vi kender alle de tomme butiksgader…. 😀
“My home is my … factory”
De fleste kender nok udtrykket: “My home is my castle”, mit hjem er mit slot. Men som arkitekt er jeg egentlig tilbøjelig til at sige, at jeg hellere vil bo i en nedlagt fabrik end i et slot. Fabrikken er mere åben for et utal af private boligfortolkninger end et slot er. Et slot er typisk så kulturhistorisk fastlåst i sin arkitektur, at det stort set er umuligt at føle, at man kan ændre på noget. Omvendt med en fabrik. Den er pr. definition åben for forandring, tilpasningsdygtig eller resilient, som det så smukt hedder lige nu.
Den gamle maskinfabrik er i dag opdelt i tre lejligheder efter, at arkitekttegnestuen er rykket i andre lokaler. De to af lejlighederne, 48A og 48C, er beboelse, mens den tredje, 48B er en erhvervslejlighed, hvor der tidligere lå tegnestue. De to beboelseslejligheder er placeret i hver sin ende af bygningen adskilt af trappen til anden sal, hvor man finder lejlighed 48B.
Beboelseslejlighedernes planer er næsten spejlinger af hinanden. Bygningens rhombeformede plan gør dog, at geometrien vrides en smule, og der skabes spændende variationer over det genkendelige (se planen nederst i indlægget).
De fysiske rammer fra den gamle maskinfabrik er i vid udstrækning stadig synlige i boligen. Et nyt element skiller sig dog ud – den afrundede murede væg, der møder en, når man træder ind i lejligheden. Elementet taler med sin bløde form til kroppens bevægelse og byder velkommen ved venligt at lede ind i lejligheden – enten op ad trappen eller ind i køkkenet… elementet går igen i både lejlighed 48A og 48C.
Det murede element indeholder i begge lejligheder et badeværelse. Men hvorfor skal badeværelset ligge dér? – midt i det hele, kunne man indvende. Det skal det fordi, der ikke i forvejen var noget badeværelse i de tidligere fabrikslokaler… Men også fordi badeværelsets centrale placering danner nye rum omkring sig og dermed fungerer som en central rumdeler, der nedbryder det store fabrikslokale i mindre boligegnede rumstørrelser.
Man fornemmer stadig maskinfabrikkens atmosfære med de store industrielle vinduer med smalle stålsprosser. Dagslys var vigtigt for arbejdet i en produktionsvirksomhed som Konstantin Hansen & Schrøder´s maskinfabrik, og det har man så stor glæde af idag. Til venstre i billedet ser man det murede, rundede element. Her er det køkkenet i lejlighed 48C mod vest (de efterfølgende billeder er alle fra denne lejlighed).
Fra køkkenet er der direkte og åben adgang til stuen. Også her er reminiscenserne fra den tidligere brug som maskinfabrik tilstæde. Det er de kraftige trækonstruktioner og igen de store vinduer med de karakteristiske stålsprosser.
Det murende badeværelseselement midt i rummet skaber et centrum, som lejlighedens rum i stueetagen er organiseret omkring. Det vil sige, at man f.eks. kan bevæge sig med uret rundt: entré, køkken, stue, trappe til første sal eller entré igen – og selvfølgelig omvendt. Ingen blindgyder hvor julepynten fra sidste år kan gemme sig…:D
Etageadskillelsen er fjernet omkring trappen så, der er kig til loftet på første sal, hvilket er med til at skabe en god visuel sammenhæng i boligen.
Trappen til første sal er indrammet af reoler, så man undgår at overveje traditionelle afskærmningsløsninger. Overetagens oprindelige trækonstruktioner står stadig og er med til at minde én om husets alder og historie. Det samme gælder de rå murflader, der står i kontrast til de hvide vægge af nyere dato.
Men spørgsmålet var jo, om man kan bo i en gammel fabrik? – Med en transformation som her i Låsbygade 48 kan man selvfølgelig godt. Og jeg synes, at gevinsterne er til at få øje på – bogstaveligt talt.
Bl.a. i form af højloftede, lyse rum med synlige konstruktioner og de karakteristiske vindueshuller og porte. Samt ikke mindst en historisk industri-atmosfære, der emmer af kreativitet, foranderlighed og liv. Akkurat som de bohèmeboliger mange af os drømme os ind i, når vi forestiller os et liv som kunstner i Paris, Berlin eller New York…. eller er det bare mig?
Tegninger af Låsbygade 48
De fine tegninger af Låsbygade 48 er fra tegnestuen Mejeriet. Planerne er en smule forandrede i dag, men ellers står husets arkitektur stort set som den gang i 1978, hvor tegningerne blev realiserede.
DE GODE EKSEMPLER PÅ GENBRUG AF EKSISTERENDE BYGNINGER…
Arkitekterne på tegnestuen Mejeriet havde med deres transformation af Låsbygade 48 fat i en essentiel problemstilling, som i dag er om ikke mere aktuel end i 1978, så mindst lige så aktuel: bæredygtighed. Og mere specifikt – bæredygtighed gennem genbrug af den eksisterende bygningsmasses overskudsbygninger. Realdania har netop udgivet denne publikation som rummer en række gode, nyere eksempler på, hvordan funktionstømte bygninger kan transformeres og danne ramme for nye funktioner. Publikationen kan hentes HER – eller klik på billedet.
Huset er til salg hos Estate Kolding
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler (fotograf: Profilm), hvis andet ikke fremgår – tak for lån 😀
Se Låsbygade 48 på Google Maps
