“Mad Men” i Sæby

“Mad Men” i Sæby

“Mad Men” i Sæby 1783 1335 Vildmedhuse.dk
Arkitekttegnet hus i Sæby, 60'er hus med fladt tag, arkitekttegnet 60'er hus

HVIS JEG SKULLE BESKRIVE ATMOSFÆREN I DETTE HUS, VILLE MIN FØRSTE REFERENCE VÆRE TV-SERIEN MAD MEN – ET 1960’ER UNIVERS AF COOL MODERNISME, OPTIMISME OG EN MENNESKEHED PÅ VEJ TIL MÅNEN….

Det var en tid båret af samfundsmæssige, økonomiske og tekniske fremskridt. Dansk arkitektur red med på bølgen i 1950’erne og 60’erne, og som jeg har nævnt i flere af mine tidligere indlæg, rejste mange danske arkitekter til USA for at studere og lade sig inspirere af en nye arkitektur her. De tog inspirationen med hjem til Danmark, og her spredte de nye impulser sig som ringe i vandet – også til Nordjylland og Sæby, hvor den arkitekttegnede villa fra 1960 ligger.

Arkitekttegnet hus i Sæby, 60'er hus med fladt tag, arkitekttegnet 60'er hus

Et af de arkitektoniske fænomener der blev studeret i USA, var de såkaldte Case Study Houses. Disse var et forsøg på at skabe nye moderne boliger med simple, primært industrielle materialer. Husene var lette og elegante. Mange med flade tage og en arkitektur der var præget af vandrette linjer og store gulv til loft vinduer. De var på mange måder hypermoderne – både i deres byggeteknik og æstetik. Huset på fotoet nedenfor er nr 22, Stahl House i Los Angeles tegnet af arkitekt Pierre Koenig i 1959.

case study house 22, Image via Flickr user: mbtrama Licensed under CC BY 2.0
Case Study House 22. Image via Flickr user: mbtrama Licensed under CC BY 2.0

I Danmark blev inspirationen fra USA omsat til en mere dansk arkitektur, typisk med teglstensvægge og bærende konstruktioner af træ. Det var enkelheden og ærligheden i materiale og konstruktion, der var det gennemgående træk. Et af de mest kendte danske eksempler fra tiden er Jørn Utzons eget hus i Hellebæk nord for København. Huset er fra 1952, og jeg synes, at der er mange lighedstræk til den arkitektur, der præger huset på Solsbækvej 61B i Sæby. Nedenfor et par foto af Utzons hus i Hellebæk, venligt udlånt fra Utzon Arkivet, Aalborg Universitet & Utzon Centret.

Utzons eget hus i Hellebæk, © Utzon Archives / Aalborg University & Utzon Center.
© Utzon Archives / Aalborg University & Utzon Center.
Utzons eget hus i Hellebæk, © Utzon Archives / Aalborg University & Utzon Center.
© Utzon Archives / Aalborg University & Utzon Center.
Arkitekttegnet hus i Sæby, 60'er hus med fladt tag, arkitekttegnet 60'er hus

Huset i Sæby er, som dets arkitektoniske referencer ovenfor, et modernistisk hus. Dvs. at huset i sin arkitektur ikke tager udgangspunkt i at ligne et traditionelt klassisk hus, men mere sigter på, at skabe det man kunne kalde en åben boligstruktur tilpasset det moderne liv. Det er de vandrette linjer, der dominerer arkitekturen. Akkurat som i mange af Case Study House husene og Utzons hus i Hellebæk.

Nedenfor en serie fotos fra villaen i Sæby. Bedøm selv om ikke der er klare arkitektoniske aner til billederne ovenfor 😀 :

Arkitekttegnet hus i Sæby, 60'er hus med fladt tag, arkitekttegnet 60'er hus
Interiør i arkitektegnet 60'er hus, træpaneler, store vinduer
Arkitektegnet hus fra 1960'erne, arkitekttegnet villa til salg

Huset er som Utzons hus og mange andre arkitekttegnede huse fra perioden opført i gule teglsten og med fladt tag, samt sort træværk. Huset er i sit overordnede greb organiseret omkring et indre gårdrum eller atrium, om man vil. Modellen henter inspiration fra arkitekturen omkring middelhavet og blev introduceret i moderne dansk boligbyggeri i Jørn Utzons Fredensborghuse i slutningen af 1950’erne. Så arkitekten bag huset her har været med på de sidste nye tendenser i arkitekturen i 1960 med referencer til både USA og klassisk middelhavstypologi.

(Jeg har desværre ikke kunnet finde navnet på arkitekten bag huset på Solsbækvej 61B i Sæby. I det digitale bygningsarkiv findes ingen originale tegninger af huset, så skulle nogen sidde inde med et navn, så skriv det endeligt i kommentarfeltet.)

Atrium med glaspyramide, arkitekttegnet hus

Husets atrium er i dag overdækket med en glaspyramide, men danner stadig et lyst centralt samlingsrum midt mellem værelser, stuer, køkken og bad. Husets logistik er på den måde bygget op som et lukket kredsløb, hvor rummene ligger centreret omkring atriet, og man derfor i princippet kan gå i ring rundt i huset. Se i øvrigt planen sidst i indlægget.

60'er interiør, arkitekttegnet villa i Sæby
60'er interiør, arkitekttegnet villa i Sæby, spisestue

Spisestuen har glasfacade ud mod atriumgården og er dermed meget privat. Stuerne vender mod øst og har en storslået udsigt over Kattegat. Og så går væggene med træpaneler igen gennem hele huset. Det er et interiør, der var karakteristisk fra 1960’erne, og som nu igen vinder stærkt frem i arkitekturen. Det giver varme og taktilitet til huset. Det samme gælder den frilagte, sortmalede trækonstruktion, der giver et ærligt indtryk af, hvordan huset egentlig er ‘skruet sammen’. Konstruktionen danner også en rytme i oplevelsen af huset. Særligt fordi den går igen i opdelingen af vinduesfagene og pergolaen udenfor.

Stue med træpaneler og udsigt
Stue med træpaneler og udsigt
Udsigt til Kattegat

I 1984 blev huset udvidet mod syd med egen svømmehal. Tilbygningen er ‘trukket fri’ af husets oprindelige struktur og ‘ødelægger’ derfor ikke husets atrium-arkitektur. Svømmehallen øger på en måde Mad Men atmosfæren i huset… 😀 Poolparties med cocktails og soft jazz er pludselig en reel mulighed året rundt….

Privat svømmehal
cool atmosfære i mad men villa...
Visualisering: Vildmedhuse.dk

Nu er det jo ikke sikkert, at man lige kan stable en fest på benene med de her gæster som ellers legemliggør husets atmosfære, meeen huset har så meget karisma og egen atmosfære, at jeg er sikker på, at huset under alle omstændigheder alligevel ville blive festens midtpunkt… 😀

Plantegning af arkitekttegnet 60'er hus. Plandiagram med farvekode

Husets arealmæssige størrelse betyder, at jeg har valgt denne plantype fremfor den sædvanlige håndtegnede. Boligarealet er på 412m2 som suppleres af svømmehallen på 219m2. Altså er der tag over i alt 631m2….

Huset er til salg hos Nybolig Sæby

Alle foto i indlægget er, hvis andet ikke fremgår fra ovennævnte mægler. Tak for lån 😀

Se husets placering på Google Maps:

Del gerne...