JEG HAR SIDDET OG KIGGET PÅ BILLEDERNE AF DETTE LANDSTED MANGE GANGE – ATMOSFÆREN ER SOM ET NARKOTIKUM, DER MED LØFTE OM STILHED OG RO KALDER MIG TILBAGE….
Det er sikkert bare det smukke nordsjællandske landskab. De bløde bakker mellem Tisvilde Hegn og Vejby, der virke beroligende….. Men der er også noget andet og mere, som knytter sig til bygningsstrukturen og dens interiør. En særlig stemning, der minder mig om et Vilhelm Hammershøi maleri. En stemning som i de stille stuer i Strandgade….
Det er måske de ‘støvede’ hvide vægflader og det bløde lys. Enkelheden i indretningen og luftigheden i rummene…. Det er fornemmelser – for sådan er det med atmosfærer. De er ikke så håndgribelige at beskrive, selvom de har en markant effekt på den menneskelig psyke og sjæl. Adam Schnack, der er husets ejendomsmægler, beskriver det da også sådan:
Nogle gange sker det, at man mødes af en stemning, som ikke har sin mage. En fin poesi, der tryllebinder Livet til øjeblikket og lige hér, består muligheden i at forene alle disse skønne ting i og omkring sin bolig.
Hvis man lige skal følge Vilhelm Hammershøi analogien til ende, var det særlige i hans interiørmalerier, at de for datidens boligrum forekom meget tomme. Den sparsomme møblering og tomheden fremhævede rummene og deres indramning: vægge, paneler, lofter, gulve, døre og vinduer. Teksturene stod frem i dagslyset og satte dermed en atmosfære, der næsten kunne røres og duftes af beskueren.
Tomheden eller blot enkeltheden i Hammershøis interiører er blevet kaldt et forvarsel om modernismen. Det varsel kan jeg godt følge. Og vender vi tilbage til landstedet her på Askemosevejen 32, så finder vi efter min mening en meget vellykket kobling mellem modernismen og det klassiske danske bondehus. De to bygningskulturer deler nemlig enkelheden og ærligheden i både materialer og konstruktion, samt hensynet til nytte. Her er ingen ornamentik og dekoration udover den, der naturligt dannes af bygningsstrukturen – og i dette tilfælde landskabet selv.
De tre billeder ovenfor er fra samme vestvendte bygningsdel. Det er særligt her, at man ser en mere modernistisk behandling af den oprindelige bygning. Og helt præcist er det de store vindues- og dørpartier, der umiddelbart kan virke fremmede for bygningens oprindelige udtryk og byggestil fra 1900. Men som jeg i et par tidligere indlæg har peget på, er der en interessant kobling mellem den simple danske bygningsarv og særligt 1960’ernes modernistiske villaer. Eftersom landstedet her blev ombygget i 1964, er det jo nærliggende at tænke, at nogle af de arkitektoniske idealer fra 1960’erne netop kommer til udtryk i denne bygning.
Og det er som tidligere nævnt bl.a. enkelheden og ærligheden i valg af materialer og konstruktioner. En mild brutalisme, hvor materialerne står ubehandlede frem, og farvepaletten består af naturfarver indenfor tegl, træ- og pudsskalaen. Men det er selvfølgelig også de store åbne rumforløb modsat tidligere tiders tætpakkede smårumshuse.
Loftetagen er sådan set et rigtig godt eksempel på det moderne, store rum. De små kamre er væk, og i stedet er oplevelsen og atmosfæren luftig, lys og stille. Måske det er noget fundamentalt biologisk, at man gerne placerer sig, hvor man kan overskue sine omgivelser, når man vil slappe af….
Det lille landsted på Askemosevejen 32 kunne kaldes et gårdhus, da den samlede bygningsstruktur er udformet, så der dannes et gårdrum centralt i midten af strukturen. Det er efter min mening en fantastisk hyggelig og vellykket måde at danne en overgang mellem den nære gård/have og det omkringliggende store landskab. Der er formentlig ofte læ og gode solkroge i gården, mens der er bedre chancer for at blive blæst igennem i bakkerne omkring landsted….
Planskitse over husets to niveauer. Landstedet består i dag af en privat boligdel (mod øst, til venstre på tegningen ovenfor) på i alt 160m2 fordelt på to etager, samt en erhvervsdel (mod vest) som er på 268m2 fordelt på to etager. Der er desuden en smuk stald på ejendommen. Man kan få mere detaljeret info på BBR.
Huset er til salg hos Adam Schnack, ejendomsmægler
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler, hvis andet ikke er nævnt. Fotograf: Lars Gundesen. Tak for lån 😀
Se husets placering på Google Maps
