Den danske arkitekt Bertel Udsen lagde i 1960’erne og 70’erne sin arkitektoniske sjæl i skabelsen af ikke mindre end 300 enfamiliehuse. Huse der bærer et umiskendeligt slægtskab til hinanden og som stadig står som et smukt monument over en arkitekts kærlighed til den gode bolig.

Huset i dette indlæg er fra 1958 og ligger på Arnevangen 15 i Søllerød. Det særlige ved dette Udsen-hus er, at arkitektens kærlighed her er blevet gengældt i en sådan grad, at sælger har dannet en forening for påskønnelse af Bertel Udsens huse.

Og så er det selvfølgelig oplagt at spørge: Hvorfor så sælge? Familien manglede plads og en tilbygning, der kunne harmonere med Udsens hus var ikke realistisk….. Derfor måtte en svær beslutning tages og nu kan en ny ejer altså få lov at forelske sig og realisere sin kærlighed til Udsens arkitektur.

Udsen og Frank Lloyd Wright

Jeg har i et par tidligere indlæg vist huse tegnet af arkitekt Bertel Udsen og her peget på hans inspiration fra særligt Frank Lloyd Wright. Andre prominente danske arkitekter var i 1950’erne og 60’erne også inspireret af Frank Lloyd Wright, men ikke helt i samme grad som Udsen.

Bertel Udsen dyrkede de forskudte vægge, niveauer og gulve, der dannede rum i åben sammenhæng uden brug af døre. Det er en mere subtil rumopdeling end den klassiske med vægge og døre. Et motiv Wright også dyrkede allerede i starten af 1900’tallet, og som han ofte tillægges æren for at opdyrke i arkitekturen, selvom sandheden nok er, at han i sin egen arkitektur videreudviklede denne form for åben sammenhæng mellem rummene i en bolig.

Fotoet nedenfor er et af Frank Lloyd Wrights mest kendte huse, Robie House i Chigaco fra 1909. Man aner mange ydre ligheder til de danske parcelhuse fra 1960’erne i dette hus, selvom det er tegnet cirka 50 år tidligere. Ligheden til huset i dette indlæg er også synlig:

• De vandrette linjer og lange vinduesbånd.
• Halvmurene der skyder sig ud fra husets hovedkrop.
• Skorstenens centrale placering
• De komplekse tagflade med lav hældning
• Og så selvfølgelig teglstenene…

Et komplekst hus skaber gode rumlige oplevelser

Umiddelbart kan huset på Arnevangen 15 virke enkelt og genkendeligt som et traditionelt parcelhus fra 1960’erne, men det er ens dovne hjerne, der fortolker det umiddelbare syn gennem tidligere sete skabeloner. Udsen-huset er alt andet end enkelt. Det er faktisk meget komplekst, hvilket også gør det relativt unikt.

På modellen nedenfor kan man tydeligt se, hvordan huset opbrydes i flere dele, der lander på landskabet og inddrager dets stedsspecifikke karakter i sin arkitektur. Man ser også tydeligt, hvordan husets samlede arkitektur afsluttes mod himlen i en tagkomposition bestående af et stort skrånende element og tre flade…. Meget dramatisk – og spændende for et relativt lille hus på 118m2. Et drama ala Wrights Robie House, bare i miniskala… 😀 (terrænet er lidt groft modelleret med spring på 50cm)

…og det er netop denne komplekse bygningskrop, der resulterer i at husets rum næsten danser med hinanden… 😀 Måske lidt sat på spidsen, men der er meget bevægelse i huset, og de mange trin gør, at man altid ‘danser’ både frem og tilbage, sidelæns og op og ned, når man bevæger sig rundt i huset. En træk som også arkitekt Finn Monies beskriver i Udsens eget hus i bogen Eget Hus, Om danske arkitekters egne huse i 1950’erne:

Men plan har nogle fascinerende musiske træk, man fristes til at sige som et stykke lødigt kammermusik, over sig. Det skal ligesom musikken opleves med tiden, som fjerde dimension.

Husets organisering

Ser man på tegningerne nedenfor, er det tydeligt, at huset nok tilpasser sig terrænet på den 1.064m2 store grund, men at det alligevel er placeret meget stringent, vinkelret i forhold til verdenshjørnerne. Der er nok ingen tvivl om, at Bertel Udsen her tænker som en funktionalist: huset er som type et længehus, hvor de lange sider har facade mod henholdsvis øst og vest. En meget traditionel funktionalistisk måde at forholde sig til boligens orientering i forhold til solen.

Et træk der også underbygges af, at husets værelser og fælles opholdsarealer er placeret mod vest, hvor huset også er forsynet med store glas partier, der lader lyset strømme ind og samtidig giver adgang til haven. Omvendt ligger husets servicefunktioner, som bad, entré og fyrrum, og danner ryg mod øst.

En fordelingsgang danner mellemrum mellem husets to dele. I forlængelse af fordelingsgangen mod syd, og i umiddelbar forbindelse med entréen, finder man husets køkken, der på denne måde bliver en slags anker og omdrejnings- eller forsamlingsrum om man vil.

Nedenfor en serie billeder af husets vestfacade – set udefra og indefra. Man fornemmer tydeligt husets kompleksitet komme til syne i facaden. Jeg synes, det er ret fascinerende, at man kan stå inde i stuen og kigge ud og samtidig ind på husets facade…. Det udfordrer da en fastlås opfattelse af inde/ude i en bolig…. 😀 (foto nr. to nedenfor)

Materialer og inventar – tegl og træ….

De fleste af Bertel Udsens huse har, som nævnt ovenfor, mange lighedstræk. Ikke sådan at husene er ens – langt fra. Alligevel er de genkendelige. Bl.a. fordi nogle få materialer går igen: De gule tegl, det sorte træværk og så inventar fremstillet i træsorten oregon pine specifikt til huset.

Særligt de gule blødstrøgne tegl er karakteristiske og går igen i de fleste af Udsens huse. Faktisk i et omfang hvor de ofte også anvendes som gulvbelægning inde og ude. Læg eksempelvis mærke til at adgangstrappen til huset, fra vejen, er belagt med…. gule tegl. Hvis du ikke lagde mærke til det, så scroll op til det andet billede i indlægget og se… Det er supersmukt…

Kærligheden til Bertel Udsen deles af mange

Jeg har ofte hørt den kritik, at arkitekter ikke bor i de huse, de selv tegner. Men den kritik passer i hvert fald ikke på Bertel Udsen, der både tegnede og boede i sit eget hus. Et hus der på mange måder er det genetiske ophav til hans mange andre huse. Dets arkitektur er ikke til at tage fejl af, og huset er i dag ejet af Realdania by og byg, der ved særlige arrangementer åbner huset op for nysgerrige. De har også lavet en fin film om huset, som kan ses nedenfor.

Udsens eget hus tegnede han til sig selv i 1956, altså to år før huset på Arnevangen 15 i dette indlæg og man aner mange ligheder.

I bogen Eget huse – Om danske arkitekters egne huse i 1950’erne kan man læse arkitekt Finn Moniers skrive følgende om Udsen:

Da Bertel Udsen døde i 1992 skrev Henrik Sten Møller i Politiken en nekrolog med overskriften”300 enfamiliehuse har mistet deres far”. Det var en særdeles præcis karakteristik af, at hvor omsorgsfuld Bertel Udsen end prøvede at imødekomme sine bygherres ønsker, så endte de allesammen som udprægede Udsen-huse, og hans bygherrer beundrede og elskede ham for det, fordi de alle havde en kvalitet, der gjorde dem til en lødig ramme omkring et godt familieliv.

---

Se husets placering på Google maps: