Hvad får man, hvis man krydser en funkisvilla, en murermestervilla og en traditionel dansk landsbykirke….?

… ja, så får man den villa, som dette indlæg handler om: En villa skabt med en arkitektur der refererer til historiske arketyper. Det er en postmoderne, poetisk leg med arkitekturens velkendte sprog. En leg der sætter velkendte fragmenter sammen til nye historier.

Du synes måske, at det lyder lidt overakademisk, når du ser billederne af huset ovenfor. Men huset er som al anden arkitektur et kulturelt produkt af sin tid, og i 1985 slog det arkitektoniske ur ‘postmodernisme’…. og på det tidspunkt var der gang i de formmæssige eksperimenter og referencer til andre tiders arkitektoniske udtryk.

Huset i dette indlæg er, efter min mening, et virkelig vellykket produkt af netop den tid. Det er lykkedes arkitekten Hans Chr. Caspersen, at skabe en bolig, der i sit udtryk fremstår enkel, men som alligevel rummer en kompleks fortælling, der altså i min fortolkning rummer både elementer fra en funkisvilla, en murermestervilla og en traditionel landsbykirke… 😀

Huset, stedet og haven

Huset ligger i sin egen lille enklave, bestående af fem huse bygget over variationer af samme arkitektur, på Bergmansvej 7 i Over Hornbæk, lige vest for Randers. Husene ligger i et cirkelslag rundt om en lille grusplads, men er trukket tilbage på grundene, så der skabes en atmosfære af privathed. Husenes primære facade mod den lille grus plads, og offentligheden, er derfor de smukke hvidmalede garager, der næsten ligner fine fiskerhuse.

Området er relativt kuperet, hvilket er udnyttet i husenes arkitektur, der i deres indre optager niveauspringene. Det ses også delvist i husenes ydre som her ved husets nordvest vendte gavl og ved den sydøst vendt terrasse i haven på billede nummer to nedenfor:

Kigger man på husets oprindelige situationsplan fra 1984, ser man også terrænet falde mod øst – faktisk hele 5 meter fra kote 37 ved garagen til kote 32 i bunden af haven længst mod øst..

Funkisvillaen – Glas, lys og luft

Huset på Bergmansvej 7 kan ikke kaldes en funkisvilla. Men alligevel er der elementer som går igen fra netop funkisboligens univers: Opgøret med datidens ornamenterede og visuelt overlæssede boliger – boligen skulle i stedet være enkel, ærlig og lys i sit udtryk. De arkitektoniske virkemidler til dette formål findes også her i huset på Bergmansvej 7:

• Store glaspartier, der skærer sig lodret op gennem hele husets facade.
• Hjørnevinduer, der trodser den tidligere arkitekturs bundethed af tyngdekraften. Det kræver stål og/eller beton som erstatning, hvis man vil fjerne den bærende masse i hjørnet af en bygning.
• Referencer til det maritime… (Le Corbusier hyldede atlanterhavsdamperne for deres æstetik, der for ham var billedet på fremtidens frisættelse fra geografiens begrænsninger).
• Store åbne gennemlyste rum der er åbne til kippen. Nogle ville måske indvende at sadeltag og kip ikke hører hjemme i et funkishus…. Men det gør det i den danske udgave, der i høj grad er defineret at arkitekten Kay Fiskers arkitektur. Læs evt. HER

Murermestervillaen – Sadeltag, tegl og historie

Den danske murermestervilla er typisk et lille, arkitekttegnet hus i rød tegl med sadeltag. Huset er kendetegnet ved fine proportioner og velkomponerede facader med smukke teglstensdetaljer. De bedste eksempler er dem, der knytter sig til Bedre Byggeskik Bevægelsen.

Huset på Bergmansvej 7 har mange af de samme kvaliteter:

• Sadeltag, røde tegl og velkomponerede facader, der dog er komponerede efter lidt andre regler end dem der ses på en traditionel murermestervilla. Hvis man f.eks. tager gavlen ovenfor er det ret tydeligt at alle vinder er forskellige i størrelse og type, og at der nok anes en orden, men ikke en klassisk bestående af symmetri, spejling eller lignende. Den orden, man ser, minder mere om modernismens dynamiske.
• Den korsformede plan med trappe og skorsten placeret i midten af huset.
• Ildsted / brændeovn centralt placeret i hus.

Landsbykirken – hvide vægge og tunge mure

Når jeg skriver, “en traditionel dansk landsbykirke”, er det den romanske, hvidkalkede stenkirke jeg refererer til (vist i det runde billede øverst i indlægget). Det kan måske virke vildt med den sammenkædning. Men prøv engang at tænk over hvor mange af den slags kirker der findes i Danmark… så giver det måske mere mening, at denne type arkitektur inddrages ind i en postmoderne fortolkning, hvor netop særlige danske arkitekturelementer sættes i spil sammen.

• Husets massive teglstensmure og sadeltag har ligheder med en kirkebygning – særligt skibet.
• Siddebygningerne ligger næsten symmetrisk omkring hovedhuset – akkurat som sideskibe. Tagfladen falder ubrudt ud over sidebygningerne og samler huset i ét hele.
• De vandskurede og hvidmalede vægge, samt klinkegulvene genfindes i mange kirker. Dog er væggene her kalkede og klinkegulvene ofte tegl. Men atmosfæren er den samme enkle, hvide og puritanske.

Postmoderne poesi….

Som jeg har forsøgt at fremhæve, er huset på Bergmansvej 7 en poetisk leg med forskellige danske arkitekturelementer. Det kræver en dygtig arkitekt at få det til at gå op i en smuk og højere enhed, hvilket jeg synes er tilfældet her.

Jeg har ovenfor forsøgt, at pille husets enhed fra hinanden for at synliggøre de arkitekturelementer jeg kan finde, og som jeg tror arkitekt Hans Chr. Caspersen, har inddraget i sin leg. Nedenfor en række indtryk fra huset i sin helhed, hvor jeg synes man får syn for sagen.

Tegninger

Nedenfor har jeg hentet arkitekt Hans Chr. Caspersens originaltegninger af huset. Jeg har lavet en 3dimensional ‘sammenklipning’ af tegningerne, så man bedre kan forstå tegningerne og husets rumlige sammensætning. 😀

Det er måske ikke så ofte, man anvender ordet poesi om arkitektur, fordi ordet primært anvendes om det skrevne og læste sprog. Men jeg synes, at poesi passer godt til at beskrive arkitekturens rumlige sprog og den oplevelse, man har, når det rumlige sprog påvirker én – Når man bevæges og glædes akkurat som, når man læser eller hører et stykke velskrevet poesi.

Sådan har jeg det i hver fald med god arkitektur, som den jeg har fundet her på Bergmansvej 7 – Det er postmoderne poesi i Randers 😀

Se huset på Google Maps: