Hvor meget plads har man egentlig brug for i sin bolig? Det er formentligt meget individuelt, men ser man på statistikken vokser danskernes kvadratmeter-sult år for år. Boligpriserne sætter dog begrænsninger på ‘måltidets’ størrelse. (Se mere om danskernes kvadratmeterforbrug i 2019 her). Jeg synes som arkitekt ikke at en boligs størrelse i sig selv giver kvalitet. Tværtimod gælder det om at optimere hver en kvadratmeter i ens bolig. Og det er netop derfor jeg er vild med kolonihavehuset her ovenfor. Det er 100m2 på en 400m2 grund i haveforeningen Hf Kongelund på Amager. Området fik 2014 helårsstatus, så det er muligt at bebo haveforeningens huse året rundt. Se HER.
Huset består af to trækasser der afslører at huset er opført ad to gange. Knopskydning kan, hvis den er vellykket, give arkitektonisk liv til huset ved at skabe nye rum og visuelle oplevelser. Knopskydning som arkitektonisk evolution ses ofte i ældre haveforeninger, hvor husene over tid er ud- og ombygget med stor fantasi. Her er det selvfølgelig rimeligt afdæmpet, men læg f.eks. mærke til at listebeklædningen ud over farveskiftet, ligger vandret på den ene bygning og står lodret på den anden….
Tilbygningen i lys naturtræ ligger på sydsiden af det oprindelige hus og skaber dermed et opholdsrum uden på det oprindelige. Rummet har store foldedøre der gør det muligt at ophæve overgangen mellem indre og ydre rum. Stuegulvet glider direkte ud på terrassen og omvendt. Dette er fedt – og medvirker til at rummet virker meget større.
Jeg er vild med stemningen i huset. Det er jo næsten et sommerhus med de hvidmalede profilbrædder på væggene. Og så er der selvfølgelig mit hadeobjekt – akustikpladerne i loftet. Men dem kan jeg godt overse her….. Den lyse farveholdning kontrasteret af de sorte vinduesrammer giver en næsten grafisk oplevelse af rummet. Det synes jeg er lækkert 🙂 Specielt fordi det er gennemført i hele det lille hus. Det skaber ro og rumlighed, når huset ikke er større.
Dejlig kontor der holder den lyse linje, men samtidig udnytter pladsen godt. Jeg tænker i hvert fald ikke at det virker klemt…
Jeg kan jo heller ikke lade være med at nævne at haveforeningerne danner ophav til de parcelhuskvarterer de fleste danskere i dag bor i. Faktisk startede haveforeningerne i 1900-tallet som små nyttehave for arbejderne i de store byer. Først i Tyskland og senere i Danmark. Med tiden fandt flere på at bygge små huse på deres lejede jordstykker og efterhånden udviklede haveforeningerne sig til udparcellerede småhusområder. En folkelige boform var opfundet godt understøttet af en generel samfundsbevægelse i retningen af mere grønne og sunde byer. Et emne jeg bl.a. har behandlet i min Ph.d. afhandling.
Og så lige et hurra for vejrummet i haveforeningen…. Det er smalt og grønt og har mange af de samme kvaliteter som findes i sommerhusområder. Farten tvinges ned og rummet for alle. Det giver et meget mere menneskevenligt rum – efter min mening. Ofter er vejudlæggene i parcelhusområder latterligt store. Det er som om der er planlagt efter at alle skal afsted kl. 8.00 om morgenen og kommer hjem igen kl. 17.00 – og at vejen derfor skal kunne rumme den samme trafik som en større dansk provinsby. Problemet er bare at vejrummet bliver gabende stort og tomt på alle andre tidspunkter…. Nå det var lige et surt opstød.
Planskitse over husets 100m2. Jeg har tegnet terrassen med så det er tydeligt hvordan stuen med foldedørene kan åbnes op og skabe en flydende overgang.
Huset er muligvis SOLGT – var til salg hos Home Amager-Sundbyvester. Sagsnummer: 134M01061
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler
Se husets placering på Google Maps:
