DET PÅSTÅS OFTE, AT DET DANSKE SPROG IKKE HAR SÅ MANGE ORD SOM EKSEMPELVIS DET ENGELSKE. MEN DE FÅ ORD, VI HAR, KAN TIL TIDER BENYTTES I FLERE BETYDNINGER – OG ANDRE GANGE ER DE GANSKE OVERFLØDIGE…. 😀
Hvilke ord er eksempelvis nødvendige for at se, hvor smukt dette hus, tegnet af arkitekterne Carla og Axel Jürgensen, ligger i det sydfynske landskab på Thurø….
Huset, der ligger på Hjaltesvej 18, er tegnet af arkitekterne Carla og Axel Jürgensen i Lyngby i 1983. Det er de rød-brune nuancer, der dominerer både tegltag og -facade. Husets ankomst er nordvendt og fremtræder lidt ’tilknappet’ med et højt placeret vandret vinduesbånd, der begrænser indkig. Husets sydside er modsætningen med store åbne vinduespartier, der lader interiør og eksteriør flyde sammen. Det øst-vest vendte længehus har lav taghældning, og arkitekterne har forskudt kippen, så der skabes plads til et nordvendt vinduesbånd i kippen.
annonceEt af de ord i det danske sprog der kan rumme flere betydninger, er ordet: loft. Ordet betegner både et rum under taget, men også den flade der danner tagets eller etageadskillelsens underside. Umiddelbart er jeg tilbøjelig til at tænke, at denne økonomisering skyldes, at vi generelt ikke tillægger denne underside særlig stor betydning. Men der er da heldigvis undtagelser – f.eks. i et arkitekttegnet hus som dette.
Jeg synes, at det er en fantastisk arkitektonisk energi, der er lagt i loftets udformning og den måde, hvorpå det via konstruktionen hviler på gulvet. Man ser tydeligt, hvad der bær og hvad, der bliver båret. Intet er skjult. Træsøjlerne er små stykker arkitektur i sig selv – rå konstruktion med synlige stålbolte. Det er næsten industrielt ærligt, og jeg tror, der er en klar inspiration fra den japanske arkitekturs trækonstruktioner. Der er i det hele taget mange ligheder mellem huset her og arkitekterne Carla og Axel Jürgensens eget superflotte præmierede hus fra 1974. – bl.a. loftet…. 😀
Vigtigheden i udformningen af loftet understreges også af, at det fortsætter udforandret udenfor huset. Det glider fra inde til ude og danner loft for den overdækkede terrasse, der ligger i en overgangszone mellem stue og landskab. Facaden, som man kender det fra det klassiske hus, er her gået i opløsning. Det er en glasskærm, der folder sig ind og ud uafhængig af tag og gulv.
I husets arkitektur synes særlig loftet at få lov at være det samlende element. Man kan selvfølgelig hævde, at det er det vel altid…. for det giver jo ikke rigtig mening med et hus uden loft…. Det er rigtigt. Men der er forskel på, om loftet har en egen arkitektonisk identitet, der klart adskiller det fra husets øvrige bygningsdele. Det hvide gipsloft i mange moderne huse er jo ‘bare’ en uselvstændig videreførelse af de hvide vægge. Det kan man ikke sige om loftet i huset her 😀
Man kunne selvfølgelig også sige, at det er lidt enøjet at stirre sig blind på et enkelt arkitektonisk element og så påstå, at det er så vigtigt. Men jeg synes faktisk, at huset her og dets arkitekter fortjener at bliver hyldet for at bruge loftet som et smukt arkitektonisk element, der samler huset. Et element der i sig selv står stærkt, men som også på en overbevisende måde indrammer den unikke udsigt, der hvor huset har lagt sig i landskabet.
Plantegning af huset sat ind på situationsplanen, så man kan se sammenhængen mellem husets interiør og det omkringliggende landskab. Stue- og opholdsrum placeret mod udsigten og syd. Køkken, bryggers, bad og soveværelse mod nord. Meget enkelt…. 😀 Husets samlede boligareal er 166m2 med en garage på 58m2. Den sydvendte grund ud mod Thurø Sund er på 1.812m2.
Huset er til salg hos Ejendomsmæglerfirmaet Storm & Dubourg
Alle foto er, hvis andet ikke er nævnt, fra ovennævnte mægler – tak for lån 😀
annonceSe husets placering på Google Maps: