Original arkitektur

Original arkitektur

Original arkitektur 1024 596 Vildmedhuse.dk
Arkitekttegnet hus, arkitekttegnet villa til salg i Farum, modernistisk hus, mesterværker i dansk arkitektur

DET ER ET HUS SOM DETTE, DER FOR NOGLE ÅR SIDEN MOTIVEREDE MIG TIL AT STARTE VILDMEDHUSE.DK. ET STYKKE SMUKT ARKITEKTUR – STILLE TILBAGETRUKKET PÅ EN VILLAVEJ….

Nem at overse når man scroller på Boligsiden.dk…. Jeg tænkte, at nogen måtte gøre noget og råbe: se her er et fantastisk hus…! – og det har jeg så gjort 159 gange nu… 😀 – og gør det hermed igen:

Huset i dette indlæg er tegnet af arkitekt Jørgen P. Hansen i 1971, og bygherre var såmænd arkitektens gamle skolekammerat fra Glamsbjerg på Fyn…. Ingeniør Christian Boe. Resultatet af det samarbejde er efter min mening eksemplarisk for et ellers notorisk anstrengt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører – mellem kunst og videnskab.

Arkitekttegnet hus, arkitekttegnet villa til salg i Farum, modernistisk hus, mesterværker i dansk arkitektur

3 i én

Husets arkitektur kan helt overordnet beskrives som et Kinderæg – 3 i én. Jeg har forsøgt at illustrere det nedenfor i diagrammet: Man tager et traditionelt hus med lav taghældning og skærer det midt over ned gennem gavlen. Husets to dele skubbes til hver sin side og et nyt element tilføjes mellem de to dele.

(Med en arkitekturhistorisk / typologisk reference kunne man næsten sammenligne det med en klassisk kirkebygning med det høje hovedskib flankeret af et lavt sideskib på begge langssider.) 😀

Huset er opført i tegl og efterfølgende sækkeskuret, så man kan se teglstrukturen tegne sig i facaden. Ud over tegl er det træ, der er det gennemgående konstruktionsmateriale. Udvendigt er træværket malet umbra grønt. Indvendigt står træværket mere eller mindre ubehandlet, hvilket er med til sammen med den udbredt anvendelse af tegl, at skabe en varm atmosfære i huset.

Arkitekttegnet hus, arkitekttegnet villa til salg i Farum, modernistisk hus, mesterværker i dansk arkitektur, Hvid pudset villa

Tredelingen af husets overordnede arkitektur genfindes i interiøret. Her danner det høje midterelement ét stort gennemgående rum i to niveauer, mens sidebygningerne rummer mindre værelser og funktionsrum som køkken, bad og entré. (se iøvrigt tegninger af husets nederst i indlægget).

Nedenfor et par billeder fra det store centrale rum, stuen og af værelserne i sidebygningen. Læg mærke til loftshøjden i værelserne og de synlige bjælkeender der er ført gennem væggen fra stuen.

Arkitekttegnet hus, arkitekttegnet villa til salg i Farum, modernistisk hus, mesterværker i dansk arkitektur. Stue med fritlagte bjælker

På billedet nedenfor kan man måske lige ane, at loftet slutter lige inden vinduespartiet. Her er der åbent op til kip i fuld højde.

Arkitekttegnet hus, arkitekttegnet villa til salg i Farum, modernistisk hus, mesterværker i dansk arkitektur. Stue med synlige bjælker
Arkitekttegnet hus, arkitekttegnet villa til salg i Farum, modernistisk hus, mesterværker i dansk arkitektur

3D Model

Som tidligere har jeg også her bygget en 3d model, der kan vendes og drejes, så man kan få et indtryk af husets arkitektoniske form og sammenhæng:

Loading file
  • Fullscreen
  • Wireframe
  • Zoom In
  • Zoom Out
  • Rotation
  • Screenshot
  • Help

Controls

×
  • Rotate with the left mouse button.
  • Zoom with the scroll button.
  • Adjust camera position with the right mouse button.
  • Double-click to enter the fullscreen mode.
  • On mobile devices swipe to rotate.
  • On mobile devices pinch two fingers together or apart to adjust zoom.
  • On mobile devices 3 finger horizontal swipe performs panning.

Interiør

En af de helt fascinerende ting ved huset her er den originale arkitektur. Her tænker jeg ikke kun på huset som helhed, men dets dele: på væg-, gulv- og loftsflader, samt døre, lister, fliser, fast inventar og lignende interiør.

De servicerende rum i sidebygningerne er måske ikke store i areal, men til gengæld er rumhøjden udnyttet til fulde. Det giver nogle fantastiske rum, hvor kvaliteten af disse understreges ved lysindtag fra siden og oven. Man aner måske på 3d modellen, at der løber et vinduesbånd i taget. Her ser man gevinsten af dette arkitektoniske element.

Arkitekttegnet hus, arkitekttegnet villa til salg i Farum, modernistisk hus, mesterværker i dansk arkitektur

Husets køkken og bryggers har en del år på bagen, MEN det passer til husets arkitektur og ville på alle måder være en synd at udskifte – efter min mening. Læg mærke til hvordan bryggers og køkken ikke bare er rumligt integreret – men også design- og materialemæssigt.

Og så er der de rammeløse vinduer…. dem er jeg vild med 😀 Rammen sidder selvfølgelig uden på huset, men jeg fascineres til stadighed over, hvad det gør ved letheden af en muråbning. Man kunne jo snydes til at tro, at der blot var åbent til det fri. Det er fine detaljer som dette, der er med til at bekræfte ens første glæde ved at se huset på afstand – det holde i detaljen, som arkitekterne siger….

Arkitekttegnet 60er køkken
Arkitekttegnet 70er køkken
arkitekttegnet badeværelse fra 1960erne, arkitekttegnet badeværelse fra 1970erne

Akkurat som husets køkken er badeværelset også smukt og originalt. Det passer til husets arkitektur, og igen ville det være synd at ændre radialt på det. Er en renovering nødvendig ville jeg klart holde fast i og genbruge fliser og interiør, hvis muligt. Bemærk at skabene med de to håndvaske faktisk befinder sig i en af de små udbygninger på huset. Der er vinduer i begge sider. Fantastisk detalje… (se evt. 3d modellen).

Tegninger

Arkitekt Jørgen P Hansen. Arkitekttegnet villa, arkitekt tegning
Kilde: Furesø Kommunes byggesagsarkiv

Som man kan se på plantegningen, var det store midterrum oprindeligt tænkt opdelt i mindre rum adskilt af store fløjdøre. Spisestuen og den overdækkede østvendte terrasse ligger i forlængelse af hinanden og i umiddelbar nærhed til køkkenet. I den modsatte ende finder man areal til opholdsstue og direkte udgang til den vestvendte terrasse og haven. I dag findes denne fysiske opdeling ikke, men som man kan se på billederne, afspejler husets møblering fortsat disse tanker.

Arkitekttegnet hus til salg, arkitekttegnet 70er hus til salg, overdækket terrasse

Original arkitektur kan være svær at finde. Særligt når der er tal om ældre bygninger, haver, parker osv. Arkitektur er et levende kulturhistorisk udsagn, der naturligt må påvirkes af nye tiders behov. Men det kræver, at man lige stopper op og reflekterer over hvilke behov, der egentlig er aktuelle og om de reelt modarbejdes af den arkitektur, man så at sige står i.

Huset på Vitus Beringsvej 9 i Farum bør få enhver til at stoppe op og åbne øjnene for de mange smukke arkitektoniske kvaliteter, der allerede findes her. De er for mig at se svære at overse… og som jeg skrev indledningsvis, er det netop et hus som dette, med særlige originale arkitektoniske kvaliteter, der var en af årsagerne til, at jeg måtte lave bloggen Vildmedhuse.dk….

Tak til arkitekt Jørgen og ingeniør Christian for at have skabt dette smukke sted. 😀

Huset er til salg hos Danbolig Farum

Alle fot i indlægget er fra ovennævnte mægler, hvis andet ikke fremgår – Tak for lån 😀

Se husets placering på Google Maps:

Del gerne...