ARKITEKT ANTON ROSEN TEGNEDE I 1912 FORSLAG TIL EN HAVEBYBEBYGGELSE I ODENSE. EN RIGTIG ARKITEKTURHISTORISK LÆKKERBIDSKEN, DER STADIG I DAG ER EN OPLEVELSE AT BESØGE….
Bebyggelsen hedder Gerthasminde, og er som de få andre mere eller mindre rendyrkede havebybebyggelser i Danmark, lidt af en sjældenhed. Havebyen var en bebyggelsestype, der opstod i England i slutningen af 1800-tallet som en reaktion på de forslummede industribyer. Idealet var små selvforsynende byenheder, der blandede det bedst fra byen med det bedst fra landet. Altså lave, åbne bebyggelser med masser af lys, luft og grønne elementer – modsat industribyens høje, tætte og mørke etageboliger – uden grønne indslag. Idéen om havebyer eller Gardencities, som de hedder på engelsk, tilskrives som regel Ebernezer Howard.
Arkitekt Anton Rosen tegnede ikke kun bebyggelsesplanen, men faktisk også flere af de første huse i perioden 1912 – 1916. Forud for bebyggelsens udformning var gået en studierejse i 1912 til England sammen med bygherre Emil Rasmussen, der selv havde kontaktet Rosen med ønsket om, at han skulle være arkitekt på bebyggelsen. Området havde tidligere huset Emil Rasmussens gartneri, men skulle nu overgå til byudvikling. Bebyggelsen blev opkaldt efter Rasmussens afdøde kone, Gertha, og kom derfor til at hedde Gerthasminde.
Gerthasvej nummer 4 (den højre side af dobbelthuset) som er til salg, er et af de huse, som Anton Rosen selv tegnede i 1914. Akkurat som bebyggelsen henter inspiration fra England, gør huset det også. Dobbelthustypen var ikke så almindelig i Danmark, men var en af de typer, der hyppigt blev anvendt i de originale engelske bebyggelser. Blandt andet fordi de havde en fornuftig byggeøkonomi, da de to boliger delte væg og havde et fodaftryk, der var mindre end et fritliggende hus.
Et andet motiv, der går igen i dette hus, er den ‘delte’ portadgang til huset. En smuk og effektiv måde at skabe en særlig overgang mellem gadens offentlige rum og husets private. Når man kommer tættere på huset, kan man også begynde at se Anton Rosens særlige sans for dekorativ arkitektur. Han var og er kendt for sin skønvirke arkitektur. Altså en dansk arkitekturstil inspireret af og samtidig med Art Noveau, Jugend Stil og Arts and Crafts. Alle europæiske strømninger i kunst- og arkitektur, der omkring år 1900 søgte et opgør med industrisamfundets tab af kunsten og kunsthåndværket. (Du kan læse mere om dansk skønvirke HER.)
I 1914, da Gerthasvej nummer 4 blev opført, var Anton Rosen helt sikkert også inspireret af den engelske arkitektur, som han sammen med Emil Rasmussen så på sin studietur til England i 1912. Der synes i hvert fald, at være lidt mere tung Arts and Crafts Movement over husets ydre udtryk end den lethed, der ellers var karakteristisk for Art Nouveau’en….
Husets interiør er generelt lyst og præget af ornamentik. Man finder bl.a. denne imposante pejs, der til trods for sit skarpe ydre, synes at være blød og organisk i sit indre…. 😀 Bemærk i øvrigt den indbyggede reol til højre i billedet…. som selvfølgelig er en afblændet dør. Her finder man også en imponerende ornamentik på konsollen over døren.
I trappeopgangen skudt ind mellem stueetagen og 1. sal gemmer der sig en lille afsats, hvor man også finder en fin ornamenteret pejs. Ellers er trapperummet ret stramt og enkelt med vægt på trappens fine håndværk. Der er næsten et forvarsel om funktionalismens barberede udtryk her.
Husets trapperum udgør rygraden i huset, og herudfra fordeler husets øvrige rum sig på i alt 4 niveauer, hvis man regner kælderen med. De to fotos ovenfor er fra husets stueetage, hvor man finder køkken og stue, samt to værelser. Planløsningen er ikke ændret synderligt i forhold til originalen. Dog er køkkenet flyttet, så det har fået en mere central placering, der stemmer bedre overens med vores nutidige levevis.
Følger man den spiralerende trappe endnu en etage op, finder man en lys første sal med stuk og finurlige detaljer – som eksempelvis dette portmotiv. Man finder også dette smukke vintagebadeværelse (hvis der er noget der hedder det?). Bemærk det store ovale ovenlys med stukkanter.
En af de arkitektoniske træk der går igen hos Anton Rosen, og som han er særligt kendt for, er hans brug af ornamentik. Det kommer ikke så voldsomt til udtryk i dette hus som i nogle af hans tidligere værker f.eks. Metropol (1908) og Løvenborg (1906) i København. Måske fordi der i Gerthasminde er mere inspiration fra den engelske Arts & Crafts bevægelse end fra Art Nouveau og Jugendstil. Det betyder dog ikke, at man ikke finder ornamentikken i dette hus. Det er tydeligt omkring pejsene og dør- og vinduesåbningerne.
Selvom husets plan som nævnt ikke er synderligt forandret gennem dets 107 års levetid, så er der med garanti sket forandringer i takt med husets anvendelse. Sådan må det være. Et hus er (som udgangspunkt) ikke et museum. Det væsentlige er, at man arbejder med husets arkitektur og dermed styrke de kvaliteter, der allerede findes frem for at tvinge fremmede elementer ind, der alligevel skaber visuel konflikt og forvirring. Gerthasvej 4 er for mig et godt eksempel på, hvor rumlig god arkitektur er både visuelt og funktionelt. Tak til Anton Rosen….. 😀
Originale plantegninger af Anton Rosen. Jeg har medtaget stueplan og første sal. Og så har jeg tilladt mig at indpasse den nuværende planløsning på det originale underlag, så man kan se hvad, der er ændret. Husk, at det kun er planen til højre i tegningen, der er til salg. Jeg kunne dog ikke skille den harmoniske plan af dobbelthuset ad, da den er så flot…. Beklager hvis det forvirrer 😀
Boligarealet er på 319m2. Hertil kommer kælderen på 73m2…. og så er der yderligere disponible arealer på 2. sal. Så der mangler bestemt ikke plads. Hvis man vil vide mere om Gerthasminde, kan man besøge bebyggelsens egen webside HER.
Huset er til salg hos Adam Schnack & Unni Estates
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler, hvis andet ikke fremgår.
Tegningerne er fra Odense Kommunes byggesagsarkiv – Tak for lån 😀
Se husets placering på Google Maps:
