I SLUTNINGEN AF 1960’ERNE OG I 1970’ERNE OPSTOD DER EN ARKITEKTURRETNING, DER LOD SIG INSPIRERE AF TIDENS INDUSTRIELLE BYGGETEKNOLOGIER. ARKITEKTUREN VAR LET, ÅBEN, MODULÆR OG FLEKSIBEL MED HANG TIL FESTLIGE FARVER.
Et af de første og nok mest kendte eksempler på denne arkitekturretning var Pompidou Centret i Paris tegnet af arkitekterne Richard Rogers og Renzo Piano i 1971. Pompidou Centrets arkitektur var chokerende, fordi det mest af alt lignede en overskaleret teknikbygning placeret midt i Paris. Bygningens konstruktion og teknikføringer var ikke skjult bag vægge som normalt, men tværtimod lagt uden på bygningen og malet i pangfarver, så de udgjorde en betydelig del af bygningens arkitektoniske udtryk.
Denne type arkitektur efterfølgende blevet døbt High-Tech, og den er særlig blevet knyttet til engelske arkitekter som Richard Rogers, Norman Foster og Michael Hopkins. Forløberen for dette arkitektoniske udtryk fandt man bl.a. i arkitekt- og kunstnergrupper som Archigram og Superstudio. Her var det hypotetiske, undersøgende og fabulerende studieprojekter, der viste en futuristisk, form- og farveglad fantasiverden.
Nu er der selvfølgelig umiddelbart langt fra Pompidou Centret i Paris og Archigrams vilde futuristiske verden til denne arkitekttegnede villa i Allerød. Men arkitektonisk inspiration kan rejse langt, og det er jeg ret sikker på, at den har gjort her. Huset er helt klart usædvanligt i en dansk kontekst. Nok er der inspiration fra japansk arkitektur med de lette modulære vægge og de store glaspartier. En inspirationskilde som mange andre danske arkitekter også anvendte i 1960’erne og 70’erne. Men huset her rummer bare mere 60’er og 70’er hippivildskab end et Utzonhus eller for den sags skyld et jysk Friis og Moltke hus.
Læg f.eks. mærke til at trækbåndene i loftet er malet røde ligesom boltene i husets sorte trækonstruktioner. Elkontakterne er sat på firkantede stålsøjler frit i rummet. Radiatorerne er petroleumsfarvede og sidder højt på væggene. Alle konstruktioner og samlinger er synlige og ligefrem fremhævet med stærke farver. Husets bærende konstruktion danner en klar modulering i husets længderetning (se planen nederst i indlægget).
High-Tech arkitekturens præferencer for højteknologiske byggematerialer betød, at man så vidt muligt kun arbejdede med beton, stål og glas. De samme materialer findes også i dette hus, men det primære konstruktionsmateriale er træ. Jeg synes dog, at det gør huset endnu mere velegnet som menneskebolig. Det er en blød High-Tech, der kunne ses som en dansk behandling af en ellers international stilart. Set i et nutidigt perspektiv kan det faktisk også vise sig at være en overraskende nutidig high-tech løsning. Træ vinder nemlig frem som bygningsmateriale på grund af dets miljøvenlige kvaliteter.
Moduleringen er også synlig udefra og giver huset et både industrielt men også japansk udtryk. Det sjove i denne sammenhæng er, at huset samtidig synes, at modarbejde den rigiditet som modulet antyder. Det ses bl.a. i gavlens komposition, der er meget mere fri. Læg f.eks. mærke til den grønne kasse, der signalerer indgang.
En af High-Tech arkitekturens ambitioner var at skabe en let, rumlig, transparent og ikke mindst fleksibel arkitektur gennem anvendelse af højteknologiske byggematerialer og konstruktionsløsninger. Huset her lever for mig at se godt op til den ambition. De lette vægge lader sig (formentlig) nemt flytte, og modulets linjer kan anvendes til at skabe nye rumlige kompositioner efter behov. Andre danske arkitekter eksperimenterede også med boligens fleksibilitet i 1970’erne. Bl.a. Utzon, der stod bag byggesystemet Ekspansive, der faktisk kom på markedet, men aldrig blev en succes.
Diagrammet ovenfor illustrerer, hvordan samme kubiske form kan udtrykke tyngde og lethed. High-Tech arkitektur arbejder stort set altid med princippet længst til højre. Den lette, luftige figur. Mest rum med færrest materialer. Den åbne struktur tillader, at man indsætter lette skillevægge, der kan flyttes rundt efter behov og lyst. Modsat kuben til venstre der nok mest repræsenterer et tungt muret byggeri.
Der er lange uforstyrrede kig på langs af huset, hvilket bl.a. kan lade sig gøre på grund af den lette konstruktion, der muliggør store spænd. Køkkenet står som en maskine i fabrikshallen klar til at producere mad. Der er flere af denne type clash i husets arkitektur, hvilket bidrager til et væld af oplevelser, der gør dette hus til en helt særlig bomaskine.
Flere steder i huset er der murede og støbte møbler og øer til ophold. De står som faste ankre i et ellers let og transparent hus. Man får på den måde en omvending af opdelingen i et normalt hus, hvor væggene er solide, faste og tunge, mens møblerne er lette og mobile. Og så er det altså fantastisk med High-Tech ornamentikken skabt med de røde bolte i gitterdragerne.
Plantegning af husets 250m2. Bemærk de blå stiplede linjer, der markerer husets modulopdeling.
Huset er SOLGT – var til salg hos EDC Poul Erik Bech
Alle foto i indlægger er, hvis andet ikke er anført fra ovennævnte mægler. Tak for lån 🙂
Se husets placering på Google Maps:
