BOFÆLLESSKAB…. ER DET IKKE SÅDAN NOGET MED FÆLLES BAD, BIL OG BOLLERUM…?
Fordommene står i kø, når vi taler om bofællesskaber. Mange trækker på historier om kuldsejlede hippikollektiver fra 1970’erne, hvor eksperimenter med boformen blevet strukket til det yderste – og nok også lidt længere…. Men der fandtes selvfølgelig også kollektiver og ikke mindst bofællesskaber, der fungerede dengang og stadig gør det i dag. Dem kunne vi måske godt lærer lidt af.
Grafen ovenfor viser det gennemsnitlige areal på danskernes boliger fordelt på typer. Det er ret tydeligt, at særligt parcelhuset/enfamiliehuset er vokset siden 1960. Gennemsnitsstørrelsen på danskernes nybyggede parcelhuse har siden midten af 2000tallet ligget over 200m2…. og det er en udfordring i en verden, hvor vi skal forsøge at reducere vores ressourceforbrug; specielt når parcelhusene udgør mere end halvdelen af vores boliger i Danmark.
Vejen frem kunne jo være at tænke i funktionsoverlap, når vi bygger vores huse. Det betyder i al enkelhed, at samme rum kan have flere funktioner. Køkken-alrummet er et godt eksempel. Men andre rum kunne også anvendes mere intensivt. På diagrammet nedenfor har jeg vist hvordan gæsteannekset, gildestuen eller værkstedet (den grønne klods), der kun anvendes lejlighedsvist, kunne blive et rum med funktionsoverlap, anvendt af flere husstande. Hermed behøver man kun én grøn klods til deling frem for tre, der står tomme 95 procent af tiden. Det er denne form for rum- og funktionsdeling, der udgør mange bofællesskabers kerne – og det er da ikke så farligt 😀
Som det også fremgår af diagrammet, er bofællesskabet en meget mere kondenseret boform end et traditionelt parcelhus. Dette kunne være en af de bosætningstyper, man kunne fremme i forbindelse med byvækst, hvis man ønsker at begrænse byspredning i det åbne land.
…Og så til huset 😀
På Liljevej 31 i Vinderslev, ikke langt fra Silkeborg, ligger dette arkitekttegnede hus, der udgør ét af tre i et bofællesskab. Huset er på luftfotoet fremhævet med grønligt (Halloween) skær.
Huset, eller husene om man vil, er tegnet af arkitektfirmaet Vibe-Hansen & Lomborg i 1980. De tre huse ligger samlet omkring et fælleshus, der er lidt mindre end de tre øvrige. Huset indgår dermed i det, der bedst kan beskrives som en klyngehusbebyggelse.
Husenes facader er hvidmalet, pudset teglsten og taget af eternit.
Som man sikkert også kan fornemme ligger husene, og dermed også det ene hus der er til salg, i kanten mellem by og land. Der er en dejlig kontrast mellem bofællesskabets kondenserede klyngebebyggelse og så den åbne horisont ud over markerne.
Huset, der er til salg, er som de to øvrige huse i klyngen, stramt, hvidt og enkelt i dets arkitektur. Det gælder både det ydre og det indre. Det er en arkitektur, der trækker på inspiration fra det enkle landliv. Både i Danmark, men også omkring middelhavet. Det var en hyldest til det enkle rustikke liv. Det var et yndet motiv i 70erne og begyndelsen af 80erne inden brutalismen tog over.
Det virker måske ikke overvældende med én enkelt glasdør i et værelse, når man sammenligner med nutidens helgarderede facadeløsninger med glas overalt. Men jeg foretrækker én velplaceret glasdør fremfor akvariumløsningen 😀 da dette også giver private kroge og lukkede vægge til f.eks. en reol.
Materialeanvendelsen i huset er som husets arkitektur – enkel og rustik. Det er: hvidmalede finpudsede vægge, lofter og konstruktioner i fyrretræ, samt rødbrune klinkegulve overalt. Jeg har samlet materialerne i her:
Jeg synes, der er en befriende enkelhed og ærlighed i huset. Det er jo naturmaterialer hele vejen igennem. Ingen fikse uidentificerbare kunst- og kompositmaterialer.
Husets overetage udgøres af ét stort sammenhængende rum kun gennemskåret af husets murede kerne. Åbenheden modvirker den lidt klemte oplevelse, et loftsrum med skrånende loftflader til tider kan give. Her er luft og god plads. Ser man på de originale tegninger af huset, skulle der faktisk have været åbnet mere op mellem under- og overetagen. Det ville have skabt dobbelthøjde flere steder i underetagen og helt sikkert have været superflot. Åbningerne i etageadskillelsen er i stedet gået til mere gulvareal på overetagen.
Som man sikkert har fået indtryk af, er der jo ikke decideret tale om et lille hus (selvom det ligger under nutidens boligareal for parcelhuse). Der er faktisk 163 kvadratmeter boligareal til rådighed. Men det kan vel knibe at holde en konfirmation med hele familien fra Vestjylland her…. alle 87 familiemedlemmer skal jo med. 😀
Her kommer så fordelen ved, at der er tale om et bofællesskab jf. diagrammet ovenfor….
Fra køkkenet er der nemlig direkte adgang til dette fællesrum, som man ejer sammen med bofællesskabets to øvrige husejere. Under det store lokale er der også en kælder, hvor man finder et stort værksted, samt vaske- og tørrefaciliteter (den grønne klods i diagrammet først i indlægget…).
Der er virkelig potentiale for at optimere plads- og ressourceforbruget her. Hvor mange gange bruger du f.eks. din boremaskine, din fliseskærer eller din dyksav om året…. Man kunne jo sagtens deles om brug og udgift…. Uha, uha 😀
Plantegning af husets to niveauer. Fælleshuset er kun tegnet med i stueetagen. Den private boligdel udgør som nævnt ovenfor 163m2 fordelt på 98m2 i stueetagen og 65m2 i overetagen. Hertil kommer så arealet i fælleshuset der udgør 70m2 i stueetagen.
Huset er til salg hos Danbolig Silkeborg
Alle foto i indlægget er, hvis andet ikke er nævnt fra ovenstående mægler – tak for lån 😀
Se husets placering på Google Maps:
