MODERNISMEN I DANSK BOLIGARKITEKTUR BLEV IKKE KUN BÅRET FREM AF KENDTE KØBENHAVNER-ARKITEKTER, MEN OGSÅ AF EN RÆKKE LOKALT ENGAGEREDE ARKITEKTER I PROVINSEN.
En af disse var Poul Ipsen, der var arkitekten bag et stort antal byggerier i Helsingør fra 1950’erne og frem. Heriblandt flere smukke modernistiske enfamiliehuse som dette hus på Nordre Strandvej 59G i Helsingør.
Huset er tegnet i 1955 og opført i 1956. Et mid-century house på kanten mellem den første og anden bølge af modernismen i Danmark. Man aner Kay Fiskers regionale oversættelse af den internationale hvide modernisme i anvendelsen af de gule teglsten og saddeltaget. Samtidig taler de store vinduesparter og husets nøgterne geometri deres eget tydelige moderne sprog. Men det er ikke den amerikansk/japanske inspirerede modernisme, der dominerer her, selvom den var lige på trapperne med bl.a. Utzons eget hus i Hellebæk fra 1952.
Arkitekturen synes mere inspireret af den europæiske før-krigs modernisme: To sammenstillede tunge teglstensvoluminer ‘roterende’ omkring en centralt placeret skorsten – og store sydvendte vinduesbånd med direkte adgang til haven fra husets opholdsrum. Husets formelle udformning afspejler den indre funktionelle organisering opdelt mellem private værelser i den høje klods og fælles ophold/brugsrum i husets fladere del.
Stuen som ses nedenfor har sit eget helt særlige udtryk skabt af det store vinduesparti. Det nederste vinduesbånd skærmes udvendigt mod solen af et halvtag, mens de øverste vinduer kaster lys mod loftet og giver ekstra knald på oplevelsen af rummet som ‘højloftet’ 😀
Modellen nedenfor giver mulighed for at skabe sig et overblik over husets sammensatte form bestående af en ‘høj klods og en fladere del’….
Husets fordelingstrappe og -rum ligger omkring skorstenen og understreger hermed denne som husets, ikke bare formelle men også fordelingsmæssige, omdrejningspunkt. Og hvorfor er der egentlig trapper…. ? Husets to dele er udadtil næsten lige høje. Men i den fladere opholdsdel udnyttes højden til at skabe et stort højloftet rum, mens højden i værelsesdelen (den høje klods) anvendes til at skabe to etager, der kan maksimere pladsudnyttelsen. Forbindelsen mellem de to dele er optimeret ved delvist at grave værelsesdelen ned, så man kun skal bevæge sig en halv etage op eller ned fra resten af huset, når man bevæger sig til og fra sit værelse.
Værelse i underetagen. Vinduet på de oprindelige tegninger er her udskiftet med en stor glasdør med direkte adgang til haven. Det er klart en gevinst….
Det oprindelige arbejdsværelse er i dag slået sammen med soveværelset på overetagen, så man nu råder over ét stort lyst sydvendt soveværelse. Der er direkte adgang til stuen fra værelset.
Som man kan læse på plantegningerne nedenfor, har stuen tidligere været delt i to, og der har i stuens vestligste ende været lægekonsultation. Tegningen antyder også, at væggen har været en let konstruktion…. så mon ikke den oprindelige bygherre har anet muligheden for at skabe det store smukke rum, der i dag udgør stuen.
Når man støder på et smukt hus, der repræsenterer dansk modernisme som dette, er det altid spændende, at se om nogle af de originale detaljer stadig findes. F.eks. fine messing håndtag, træpaneler og -gulve. Der skal nemlig ikke meget til at ødelægge den finhed, der ofte karakteriserer disse huse. Dermed ikke sagt at intet kan forandres eller opdateres, men det afgørende er altid, om man vælger at følge den arkitektur husets egenart udstikker – eller ej.
Huset her virker fortsat moderne og samtidig originalt. Der er sat nye fyldninger i den gamle garage, der nu fungerer som det ekstra værelse man manglede. Det forstyrrer ikke husets helstøbte arkitektur. En ny tilbygning havde ikke løst pladsmanglen lige så elegant…. Bemærk også hvordan trægulvet i værelset flyder ned ad trappen og ud på gulvet, som en kontinuerlig bevægelse fra resten af huset.
Jeg synes, at arkitekt Poul Ipsens tegninger til det oprindelige hus fortjener at blive vist frem. Både fordi de er smukke, men også fordi de er et vidne om, at god arkitektur holder i mange år – 67 år indtil videre. Der er ikke sket mange ændringer af huset siden, det blev undfanget af Ipsen, og det siger jo noget om, hvor vellykket et hus der ligger dér på Nordre Strandvej 59G i Helsingør.
Plantegningerne ovenfor er de oprindelige tegnet af Poul Ipsen i 1955. Der er sket enkelte revideringer siden. Bl.a. er køkkenet i dag udbygget med en let karnap, garagen omdannet til værelse og skillevæggen i stuen fjernet, så det nu er ét stort sammenhængende rum.
Husets samlede boligareal er 165m2. Hertil kommer 42m2 registreret som kælder. Husets overdækkede terrasse vender mod sydvest, hvilket næsten gør, at den burde tælles med i boligkvadratmeterne – om end ikke andet så om sommeren da…. 😀 Grunden er på 946m2.
Huset er til salg hos Estate Helsingør, Morten Friis.
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler og anvendt med tilladelse fra CR3, hvis andet ikke står skrevet – tak for lån 😀
Se huset på Google Maps:
