Ensidig…

ET HUS MED ENSIDIG TAGHÆLDNING HAR I DANMARK LIDT SAMME KARAKTER SOM ET MED FLADT TAG – DET ER FRÆKT, MODERNE OG SIKKERT ARKITEKTTEGNET.

Den ensidige taghældning i boligbyggeriet kan genfindes langt tilbage i historien i mange kulturer bl.a. i Sydeuropa og Mellemøsten. Så der er egentlig ikke noget moderne nybrud ved tagformen i sig selv. Så arkitekternes brug af netop denne tagform skal nok ses som udtryk for den formgivningsmæssige frihed, der ligger i at arbejde med alt andet end det traditionelle saddeltag. En tagform der næsten ikonisk knytter sig til et arketypisk billede på huset. Se f.eks. på illustrationen nedenfor og læg mærke til hvor mange huse du umiddelbart ser…. Gætter på, at det er dem med saddeltaget, der dukker op først.

Det hører med til vores kulturhistorie, at huse har saddeltag, og derfor er det også det, vi først tænker, når vi hører ordet hus. Men arkitekter elsker jo at udfordre og udvikle vores kulturhistorie….. Hvilket det arkitekttegnede hus her på Åstvej 30 i Gadbjerg ved Billund er et godt eksempel på.

annonce

Huset har selvfølgelig ensidig taghældning, men det er også et gårdhavehus eller et atriumhus om man vil, hvor arkitekten har bearbejdet en arketypisk boligform med rødder langt bag ud i historien. Gårdhavehuset findes i mange varianter rundt om i verden og det fascinerende ved denne type bolig er, at den lukker sig om sig selv, og i sin midte skaber et lille privat gårdrum. Husets ydre mure vender ryggen mod omgivelserne og understreger boligens privatsfære. Den ensidige taghældning med fald ind mod gårdrummet hjælper med til, at understrege dette fordi ydervæggene her bliver maksimalt høje.

Det lukkede gård- eller atriumhus udsprang af tidligere tiders og andre kulturers behov for fysisk beskyttelse mod røveri o.lign. Dette behov er jo ikke så stort i nutidens Danmark, hvorfor udformningen af denne type boliger forholder sig mere frit til graden af lukkethed og i stedet dyrker relationen mellem det private og det fælles rum omkring boligen. Gårdrummet får på denne måde mere karakter af et særligt afskærmet uderum, hvor man er i læ for vind og vejr.

Det er netop denne type uderum mange ejere af længehuse savner… 🙂 De må skabe det med hegn, hæk og støttemure som en del af et haveanlæg. I gårdhavehuset får man det som en symbiotisk del af huset. Og når jeg nu skriver symbiotisk, kan jeg da heller ikke lade være med at fremhæve symbiosen med det grønne element i dette hus. Som man kan se på billederne indgår klatreplanterne, stauder, buske og træer nærmest som en del af bygningens arkitektoniske udtryk.

Introduktionen af gårdhavehuset, eller atrumhuset i moderne form i Danmark kan man nok tilskrive Jørn Utzon. Han er arkitekten bag de to gårdhavehusbebyggelser Kingo Husene i Helsingør fra 1958 og Fredensboghusene i Fredensborg fra 1963. Jeg vil gætte på, at arkitekten bag dette hus fra 1980 har fundet noget af sin inspiration hos Utzon. (Læs her mere om Kingohusene eller Romerhusene som de også bliver kaldt.) Man kan også anskaffe sig bogen nedenfor, hvis man vil læse mere om Utzons gårdhuse i Helsingør (annoncelink)

Husets ydre står skarpt i gul tegl. De grønne elementer groer mellem de skulpturelle blokke som planter i en klippevæg. Det giver alt sammen mindelser om den bygningskultur, man møder omkring middelhavet, hvilket sikkert ikke er helt tilfældigt. Dog er den gule tegl et typisk karaktertræk ved moderne dansk arkitektur. Arkitekt Kay Fisker, som på mange måder inkarnere den danske fortolkning af funktionalismen, anvendte ofte gul tegl. Et af de mest markante værker er Aarhus Universitet, der blev påbegyndt i 1931.

Husets interiør er, som det ydre antyder – rustikt og enkelt. Det er naturmaterialerne som tegl og træ, der dominerer.

Ligesom gårdrummet udgør husets eksterne omdrejningspunkt, udgør den massive pejs husets interne omdrejningspunkt. Stue og køkken-alrum er forankret omkring varmekilden. Det kan måske virke symbolsk i et moderne hus, men akkurat som med tagformen er der visse symbolske former, der giver os genkendelsens tryghed og, hvad kunne være vigtigere end det i et hjem.

De rå hvidmalede vægge, teglstensgulvet og bræddedørene er primitive som i et middelalderkloster. Flere danske arkitekter havde denne rå primitivitet som motiv i 1960’erne og 1970’erne. Det er en stil, der som husets ydre henter inspiration fra det simple og enkle liv. Jeg er selv vild med denne arkitektur, der eksponeres hos flere arkitekter i perioden bl.a. Friis & Moltke, Gehrdt Bornebusch og Hans Dissing i hans eget hus fra 1977.

Den ensidige taghældning genfindes i oplevelsen af de indre rum. Loftet ligger sig som en rolig skrå flade over rummet. Ingen knæk i kippen og fornemmelsen af en ‘hat der er trukket ned over ørerne’. Bemærk også hvor smukt lys og skygge falder på de vandkurede hvide vægge. Teglstensstrukturen skinner vagt igennem og gør væggen levende på en helt anden måde end en spartlet gipsvæg.

Huset på Åstvej 30 ved Billund ligger smukt i den sydjyske natur – Husets høje beskyttende ydre mure er perforerede med store vinduer, der giver udsyn til det omkringliggende landskab. Murenes beskyttende funktion er nok symbolsk som husets pejs, men efterlader alligevel indtrykket af en arkitektur, der spiller op til landskabets dimensioner i det ydre, men samtidig tilpasser sig menneskets skala i det indre. Så nok er taghældningen ensidig, men det er huset bestemt ikke….

Planskitse af husets 251m2 boligareal. Den stiplede linje henover alrummet og stuen til højre indikerer placeringen af en hems/ halv overetage. Og så har jeg tegnet gårdrummets (terrasse) indretning med på planen – det er et kvalificeret gæt ud fra billederne 🙂

Huset er IKKE til salg – var udbudt hos EDC Egsgaard & Terkelsen

Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler – tak for lån 🙂

annonce

Se husets placering på Google Maps:

Annonce