HORISONTAL ER ET DEJLIGT ORD, DER BÅDE RUMMER GEOMETRIENS ABSTRAKTE VANDRETTE LINJE OG DEN LINJE, DER LIGGER, DER HVOR JORDENS KRUMNING AFSKÆRER BLIKKETS RÆKKEVIDDE.
Begge anvendelser af ordet synes at beskrive essensen af dette arkitekttegnede hus i Randers. Huset er opført i 2019 på en højtliggende naturgrund med udsigt til horisonten ind over Randers by. Og huset er i sin overordnede formgivning – horisontalt 🙂
Husets flade tag og det lyse sternbræt tegner en linje, der løber parallelt med terrænnet. Husets interiør ‘opstår’ på denne måde i mellemrummet mellem gulv og tag. Mellem to flader. De mange vinduer skaber en transparens, der underbygger denne oplevelse. Det er meget minimalistisk og går efter min mening godt i tråd med en af den modernistiske arkitekturs mest kendte slogans: Less is More
….Men hvad gør egentlig mindre til mere? – Det er, når man skræller alt overflødigt bort for at komme nærmere en essens. En klarhed om bygningens arkitektoniske idé og fundamentale indhold. Altså mindre visuel larm, så man bedre kan se, hvad der er vigtigt…. Less is more er altså en tankegang, der står i klar kontrast til historicismens ofte overlæssede stilcitater og er dermed central i modernismens opgør med fortiden. Den horisontale boks er i denne sammenhæng en geometrisk forenkling og dermed essensen af et hus.
Udtrykket Less is More kommer fra den tyske arkitekt Mies Van der Rohe, der i 1937 flygtede fra Nazisterne til USA og her tegnede nogle markante modernistiske værker. Bl.a. Farnswoth House. Karakteristisk for bygningerne var, at de næsten opløste sig selv som bygning for at nå frem til føromtalte essens. Det var stål og glas, der var de gennemgående materialer. Dette skabte et udtryk af lethed og gennemsigtighed, så kun bygningens idé stod tilbage.
Huset på Mosevænget 13 har klart et genetisk slægtskab til modernismens tidlige tanker om Less is More, hvilket kan ses i den overordnede horisontale formgivning, det flade tag og ikke mindst de gennemgående vinduesbånd. Men det er et slægtskab, der er præget af at arkitekturen også er en evolutionær disciplin. Modernismens begejstring for at reducere det arkitektoniske udtryk til ren idé førte i 1960’erne til en kritik af, at den moderne arkitektur var blevet kedelig og rationel. En kritik der fik den amerikanske postmoderne arkitekt Robert Venturi til i 1966 at omskrive Mies’ udtryk Less is More til Less is a Bore.
Venturis drillende omskrivning af Mies’ udtryk var et kald på en mere uformel, legende og til tider sjov arkitektur. For som huset her er et godt eksempel på, er det faktisk muligt både at skabe en bygning, der bygger videre på modernismens enkle udtryk og klarhed, samtidig med at man skaber leverum, oplevelser og plads til leg. Jeg kommer i hvert fald i godt humør, når jeg ser på, hvordan kærligheden til vinen iscenesættes her.
Nutidens boligarkitektur er præget af en balance mellem at søge den essens som modernisterne søgte, men altid i dialog med den brug og det liv boligen skabes for. Det er faktisk noget af det, danske arkitekter mestrer fantastisk godt og er helt sikkert en af grundene til dansk arkitekturs succes både i og uden for Danmark. Vi har en lang humanistisk arkitekturtradition tilbage fra de første funktionalister i 1920’erne og frem til i dag. Man kan bare læse hvad Signatur Arkitekter, der har tegnet huset her, skriver om deres tilgang til arkitektur:
Det er vigtigt for os at forstå dit byggeri, inden der overhovedet sættes en streg på papiret. Det vil sige – hvilken dagligdag skal bygningerne danne ramme om – hvem skal bo, arbejde eller gå i skole her? Hvilke roller skal dit byggeri i det hele taget spille i det liv, der skal leves? Det er overvejelser, vi bringer ind i dit projekt, så du får gennemtænkt arkitektur, der ikke bare fungerer i dag – men også om 10, 15 eller 20 år. (Du kan besøge Signatur Arkitekter HER).
Huset er altså et knaldgodt eksempel på, hvordan en dygtig arkitekt (sammen med en dygtig bygherre – selvfølgelig) kan balancere arkitekturen mellem skulpturel idealitet og hverdagsliv. Soveværelset med direkte rumlig sammenhæng til badeværelset er et rigtig godt eksempel på dette. For bare opløsningen af de to rum som adskilte udfordrer allerede vores hverdagslivsforståelse af, hvordan et hus hænger sammen. Man kan da ikke gå i bad i soveværelset… kan jeg allerede høre 🙂
Et andet eksempel er betonskiverne, der bærer loftet. De er rå og industrielle, men alligevel skulpturelle. Og så bliver de brugt…. til at fortælle om livet i huset.
Arkitekturen skal give plads til livet i huset og danne nogle rammer som bygherren/beboerne føler sig hjemme i. Og det er præcis, hvad arkitekturen i dette hus kan. Her på Mosevænget 13 er der (bogstavelig talt) masser af enkle, næste skulpturelle rum med plads til udfoldelse, liv og leg. En rumlig horisontal, interaktiv, minimalistisk skulptur – skabt til beboelse 🙂
Planskitse af husets 412 boligkvadratmeter. Bemærk at huset ligger nord-syd vendt, så de lange glasfacader orienterer sig mod morgen- og eftermiddags/aftensolen….. samt ikke mindst udsigten. Grunden er på 22.795m2.
Huset er SOLGT – var til salg hos Nybolig Bjørn & Ankersen – Randers
Alle foto i indlægget er udlånt af ovennævnte mægler. Tak for det 🙂
Se husets placering på Google Maps:
Annonce
