Hvor er værelserne?!!

Hvor er værelserne?!!

Hvor er værelserne?!! 1920 1280 Vildmedhuse.dk
Arkitekttegnet sommerhus, lækkert fritidshus

Hvis man gerne vil være tæt sammen med sin familie, når man har fri – så er chancen her. Arkitekttegnet sommerhus tegnet af Arkitekt Bjarne Hammer fra Schmidt, Hammer & Lassen Architects. Umiddelbart kan man måske ikke lige se, at dette hus består af ét stort rum med fire små nicher i siden. Og hva’ er det så for noget mærkeligt noget…? Jo – nicherne indeholder 3 alkover med sovepladser og et badeværelse. Og det er alt. Hovedrummet indeholder et køkken og er ellers åben for indtagelse. De traditionelle værelser er her omdannet til alkover, hvor man kan krybe i skjul og eventuelt trække et forhæng for, hvis man vil have lidt privathed.

arkitekttegnet sommerhus, lækkert interiør, træhus

Jeg ville elsker at holde fri her med min familie. Måske mest da børnene var små og alligevel gerne ville sove med mor og far. Men stadigvæk er det da en vild tanke, at ens teenagerbørn ikke kan gemme sig – alt for langt væk. Og det er næste umuligt at piske et hidsigt skænderi op i dette hus hvor atmosfæren er varm, luftig og blød som en middelhavsbrise…. 🙂

betongulv, sommerhus i træ, listeloft
betonkøkken, sommerhus, arkitekttegnet, Schmidt, Hammer & Lassen Architects

Køkkenet er dybest set ‘bare’ en betonbordplade, der nægter at bøje sig for vores traditionelle skelnen mellem inde og ude. Virkelig et smukt element (nu er jeg så også vild med beton…). Det er enkelheden der værdsættes her. Træ, glas og beton. Hvile, ro og samvær.

fritidshus, arkitekttegnet, Schmidt, Hammer & Lassen Architects

Meget idyllisk… 🙂

rustikt badeværelse, betonvask, arkitekttegnet, Schmidt, Hammer & Lassen Architects

Badeværelset er enkelt, råt og småt. Ikke noget med fliser og akrylfuger. Bare træ og beton. Efter min mening har vi efterhånden fået en mærkelig opfattelse af at badeværelset skal være et kæmpestort wellnessrum. Det er jo atmosfæren skabt af materialer, lyd, lys og dufte der skaber velbehag (wellness er et klamt ord ):…. Ikke genskabelsen af et kæmpe rum på et foto fra et badeværelseskatalog eller et spahotel.

planskitse, arkitektskitse

Planskitse over husets 84m2. Bemærk at der er foldedøre i hele østfacaden. De kan åbnes så terrassen bliver en del af rummet.

Huset er til salg hos Home Horsens – Vejlevej v. Claus Bekker. Sagsnr: 721B00505

Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler

Se husets placering på Google Maps:

Del gerne...