Ooohøj…

Ooohøj…

Ooohøj… 3000 2250 Vildmedhuse.dk
Husbåd på Holmen i København. Til salg. Vild med huse

Et det et hus eller er det en båd?….. Ja! – det er begge dele. Altså en husbåd. En boligform der burde være helt almindelig i en gammel søfartsnation som Danmark – skulle man tro….. Men som egentlig er relativ sjælden stadigvæk. De fleste er nok stødt på en sjælden husbåd i en Danmarks mange havnebyer. Selv forbinder jeg ordet husbåd med den hollandske model – en lang lav pram/båd der har sejlet på de hollandske kanaler, men nu ligger forankret i Amsterdam. Måske lidt en kliché… Båden på billedet ovenfor hedder Filmfærgen nu, men begyndte livet som Taasinge færgen på Svendborg værft i 1926. Færgen fungerede som færge helt frem til 1999, hvor den blev ombygget til husbåd og altså bolig i København. …Og det er da en vild historie, som man kun kan være vild med…

Den gamle Tåsinge færge. Nu husbåd i København. Filmfærgen
Foto fra www.faergelejet.dk/
Stue i husbåd. Interiør i husbåd

Det er næsten umuligt at forestille sig, at der en gang stod biler på her – på dækket. Men det gjorde der i ca 75 år, inden skriveborde og reoler rykkede ind.

Køkken i Husbåd. Køkken i gammel færge

Det jeg synes, er fint ved denne type husbåd, er at man udmærket godt kan se, at alt interiøret er ‘sat ind’. Båden har en forhistorie akkurat som, når man omdanner en gammel industribygning eller lignende til bolig. Og det skaber en oplevelseseksplosion i hovedet på én, når ramme og indhold pludselig ikke ser ud som ‘det plejer’. Der er bygget nye husbåde, der mest af alt er flydende parcelhus. Og de er fine og interessante fordi de ikke forsøger at ligne ‘et gammeldaws skiw’. Men når det er et gammelt skib, så synes jeg, at Filmfærgen gør det rigtige og fastholder den maritime stemning og lader skibet være skib.

Husbåd soveværelse
Husbåd soveværelse. Under dæk

Interiørbillederne oser af skibsstemning. Både over og under dæk. Det kan jeg klart bedre lide end de husbåde, der bygger nye kasser oven på et gammelt skrog. Jeg synes, de bedste resultater er, når skib forbliver skib og hus forbliver hus. Om huset så er flydende er egentlig underordnet. Hvis man vil grave lidt videre i husbådsfænoment kan man læse mere på Bolius HER.

Tegninger af det ombyggede skib fra 2008. Jeg synes det er tydeligt, at der er tænkt ‘skib’ og ikke ‘hus’ i det ydre design. Der findes desværre ingen plantegning men det samlede areal opgives til: 275m2.

Husbåden er ikke længere til salg, men var til salg hos Nybolig København K – Munch & Bjerregaard.

Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler.

Se hvor husbåden ligger på Google Maps:

Del gerne...