Da min kone og jeg flyttede sammen i vores første lejlighed i Aarhus i 1997, fik vi en Eva Trio-gryde i indflyttergave. Den har nu været en del af vores hverdag i snart 30 år. En hyldest til det gode og bæredygtige hverdagsdesign – akkurat som huset i dette indlæg, skabt af grydens designer, Ole Palsby.
Det er måske ikke alle, der ved hvem designer Ole Palsby var. Men jeg tror, de fleste har haft en af hans mange og markante designs i hånden på et eller andet tidspunkt. Hvis ikke en Eva Trio gryde, så måske en Alfi kaffekande i en strålende kulør…. Har selv haft en gul i nu 20 år. Den skaber stadig glæde bare ved dens fysiske tilstedeværelse på køkkenbordet 😀
Hvis man vil dykke mere ned i Ole Palsbys design, kan man kigge HER
Fire i én – organisering
Men nu handler dette indlæg ikke om gryder og kaffekander, men om det sommerhus som Ole Palsby skabte til sig selv i Tisvildeleje i perioden fra 1988 og cirka 20 år frem.
Når man lige kaster det første blik på billederne af sommerhuset, kan man godt forvirres en smule af de tilsyneladende mange bygninger, man ser. Og det er ikke helt tilfældigt for sommerhuset består faktisk af fire små huse:
- Det oprindelige hovedhus på 40m2 fra 1961 – ombygget af Ole Palsby i 1988
- Et kontor/gæsteanneks på 16m2 fra 1989
- Et sovehus på 22m2 fra 1996
- Et vævehus på 36m2 fra 2000
Sommerhuset – eller sommerhusene – ligger på en kuperet grund, der falder hele 10 meter mod øst (se billede nr. 2 nedenfor). Grunden er beriget med en tæt beplantning, der som man kan se på billederne, gør at man ikke umiddelbart fornemmer, at huset ligger i en relativ tæt sommerhusudstykning.
De enkelte huses arkitektur er interessant hver for sig, men jeg synes, at idéen om at dele ét hus op i fire er mindst lige så interessant. Mange ville nok have valgt at udbygge det oprindelige hus ad flere omgange – en slags knopskydning fra den samme bygningskrop. Ole Palsby valgte i stedet at lade husene indtage grunden, terrænet og det grønne rum. Dermed tager han det modernistiske credo om at opløse grænsen mellem ude og inde helt bogstaveligt: Vil man i seng, i bad eller lave mad, må man gå ud for at komme ind …
1. Hovedhuset
Hovedhuset udgøres af det hus der allerede lå på grunden i 1988. Et sortmalet træhus med lav taghældning og selvfølgelig et ildsted med tilhørende skorsten. Ole Palsby lagde med sin transformation af det oprindelige hus på grunden en arkitektonisk strategi der er fulgt i tilblivelsen af de tre næste huse, der blev opført på grunden over de næste 12 år.
En arkitektur bestående af små sortmalede træhuse, der ligger som smykkeæsker i landskabet og som åbenbarer et lyst, translucent indre, når man åbner døren. Det lyse indre er som den ydre skal bygget i træ, men ubehandlet, så træets gløde og åre er synlige og smukt indrammer de indre rums hvidmalede flader. Der er utallige steder arbejdet med lysindfald, der skaber særlige steder i de småhuse.
2. Kontor / gæsteanneks
Kontorhuset (er næsten blasfemi at bruge det ord om dette hus :D) ligger umiddelbart syd for hovedhuset. Der er anlagt en uformel sti i trædesten mellem de to bygninger. Huset er opført i 1989 lige efter hovedhusets ombygning.
Kontorets arkitektur er næsten på vej i opløsning. Taget er med et smukt vinduesbånd trukket fri af de bærende vægge. Og med enkelte præcise snit er der enkelte vægflader trukket ud af hovedformen og glas sat ind i mellemrummene, så lyset strømmer ind alle vegne. Huset har en arbejdsplads, en briks og en niche med et lavt skuffemøbel. Næsten som en munkecelle….
3. Sovehuset
Bevæger man sig mod øst på grunden, ned gennem det der giver mindelser om en lille skov kommer man til et plateau, der ligger cirka 5 meter under hovedhuset og kontoret. Her finder man Sovehuset og vævehuset. Sovehuset er som navnet antyder et hus skabt til at sove i…. Her er et værelse, et bad, en sauna og et værelse på overetagen, hvor man kan gemme sig under taget og kigge ud på trækronerne.
Igen et sortmalet træhus med et lyst interiør skabt af en synlig trækonstruktion, der indrammer de hvide vægflader. Stemningen er næsten japansk – og dermed også skandinavisk.
Bemærk iøvrigt hvordan baderummet med sauna har et stort glasparti, der kan åbnes op, så man har direkte adgang ud i ‘skoven’.
4. Vævehuset
Huset der er opført som det sidste af de fire huse på grunder, er opført i år 2.000. Da huset blev opført fungerede det som kreativt kontor. Her er egen pejs og køkken – og ikke mindst et stort vinduesparti mod øst.
Plantegning
Plantegningen nedenfor afslører meget klart, hvordan de fire huse funktionelt er sammenfiltret. Der er både køkken og badeværelse i hovedhuset. Men ellers er de enkelte huse sporadisk forsynet med basale funktioner. Det handler i stedet om at ‘være’ i husene, som når man som barn lavede sin egen hule i bunden af haven eller i skoven.
Det var et særligt helle, hvor man oplevede at være sig selv i en pause, der satte gang i de kreative tanker og lysten til at vende tilbage til fællesskabet på ny. Sådan gætter jeg også på, at Ole Palsby har brugt sommerhuset her på Markvej 9 i Tisvildeleje.
Sommerhuset er til salg hos Adam Schnack, ejendomsmægler
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler, hvis andet ikke er nævnt. Fotograf: Lars Gundesen. Tak for lån 😀
Se hvor sommerhuset ligger på Google Maps:
