HAVEN ER ET VITALT ELEMENT BÅDE I DEFINITIONEN AF, OG I LIVET I, DET FRITLIGGENDE ENFAMILIEHUS.

Det fritliggende enfamiliehus har en lang historie, der rummer alt fra den romerske villa til det danske kolonihavehus. I Danmark har særligt sidstnævnte på mange måder dannet ophav til den mest populære udgave af enfamiliehuset – parcelhuset.

Haveforeningerne blomstrede op i slutningen af det 19. århundrede, som en reaktion på de forslummede etageboligområder der dengang fandtes i de større danske byer. I haveforeningerne kunne man få frisk luft og mærke solen. Man kunne dyrke grønsager og dermed supplere en ellers sparsom kost.

Haveforeningerne så hurtigt mindre huse skyde op, hvor byboerne kunne rekreere, overnatte og samle forråd. I takt med befolkningens velstandsstigning i løbet af det 20. århundrede blev en del af disse bebyggelser til helårsbeboelser, og nyttehaverne begyndte så småt at ændre karakter i retningen af prydhave.

Haverne var frodige, grønne huler, der både havde frugttræer, blomster og stadig et hjørne med nyttehave. Haveforeningsmodellen blev på mange måder forbillede for det parcelhusboom, der kom i 1960erne og frem til starten af 1970erne. Danskerne havde frem til denne periode også stiftet bekendtskab med sommerhuset, der var det moderne samfunds mere eksotiske udgave af kolonihavehuset.

Sneppevej 5 i Egå

Huset i dette indlæg var netop oprindeligt et sommerhus. På fotoet ovenfor, fra 1961, kan man se huset før ombygningen centralt, nederst i fotoet og Aarhus Bugten i baggrunden.

Huset ligger på Sneppevej 5 i Egå lige nord for Aarhus. Stemningen er klart sat af arven fra sommerhustiden. Her er en afslappet stemning, iscenesat af et blødt møde mellem havens og husets rum. En stemning der forstærkes af husets uformelle sorte træarkitektur.

Terrasse

Det bløde møde mellem hus og have er bl.a. iscenesat af terrassen, der skyder sig ud i haven og nærmest flyder på havens grønne flade. Terrassen danner som flade et klart defineret rum, mens den høje bevoksning mod vest danne bagvæg, sammen med husets facade, der skærmer mod nord.

Terrasserummet er nærmest en forlængelse af husets køkken-alrum, hvilket jo giver rigtig god mening. Men terrassen ligger også som en åben velkomst vendt mod husets adgang fra vejen. Man ledes simplethen gennem en grøn blød mur ind i havens åbne grønne rum, hvor man straks orienterer sig mod terrassen som en velkomstplatform.

Huset ligger tilbagetrukket på grunden, så det sydvendte haverum danner boligens primære scenerum. Huset er dér hvor man trækker sig tilbage, når vejret ikke tillader udeophold. Boligens arkitektur trækker dermed fortsat på arven fra haveforenings- og sommerhusets prioritering af udelivet.

Symbiose

Når man træder ind i huset, er det første lange kig, der møder en…. haven. Det store nordvendte vindue, der også fungerer som siddeniche, giver et uhindret kig ud i havens grønne rum…. Det samme gælder, som nævnt tidligere for køkken-alrummet, der ligger i umiddelbar forlængelse af husets store sydvendte terrasse. Det skaber en smuk symbiose mellem hus og have, der hermed bliver større end enkeltdelen hver for sig.

Der er fra alle rum i stueetagen adgang direkte ud til haven – dog undtaget badeværelset…. 😀 Forbindelsen sker mod syd gennem de store glasdøre, der sikrer visuel adgang, og ikke mindst giver et overvældende lysindfald hele året rundt .

Overetage – himlen

Husets overetage rummer flere værelser og et badeværelse. Loftets skråvægge kan i smalle huse ofte opleves lidt trykkende, men her i huset sørger et par rytterlys for en overdådighed af lysindfald. Her er det himlen der danner loft.

Tegninger

Jeg har lavet en lille collage af husets stueetage-plan og haven/parcellen. Det giver et indblik i den rumlige sammenhæng mellem husets og havens rum. Man ser tydeligt hvordan huset er trukket tilbage mod nord på grunden og hvordan alle husets sociale rum orienterer sig mod haven og syd. Husets mere private rum, værelserne, ligger i overetagen. Dog med en enkelt undtagelse af værelset mod nord her i stueetagen.

Huset har to etager på i alt 138m2 fordelt på 92m2 i stueetagen og 46m2 på overetagen. Den overdækkede veranda er på 27m2. Grunden er på 1.050m2. Adgang til grunden sker i det sydøstlige hjørne.

Kigger man i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og på gamle luftfoto af huset, kan man se, at huset oprindeligt var et lille sommerhus fra 1930 (huset på sert-hvid fotoet i indledningen), og at det i år 2000 blev købt og ombygget af arkitekt Thomas Käszner. Om- og tilbygningen har taget udgangspunkt i det oprindelige hus’ arkitektur, mens haven er blevet mere organisk med flere større træer og tættere vækst. Skulle det grønne rum føles for trangt indimellem, ligger huset heldigvis tæt på Aarhus Bugten – det store blå rum 😀

Se husets placering på Google Maps: