DET ØKONOMISKE OPSVING I 1960ERNE GAV MANGE DANSKERE MULIGHED FOR AT BYGGE EGET HUS. ARKITEKTERNE FIK DERFOR TRAVLT MED AT TEGNE ENFAMILIEHUSE – OG DET GIK RIGTIG GODT…. INDTIL ARKITEKTERNE BEGYNDTE AT TYPISERE DERES BOLIGARKITEKTUR….
Typiseringen var en gevinst for bygherre, der kunne få mere hus for pengene, men også for byggeindustrien der kunne øge den hastighed, hvormed man kunne mætte markedets efterspørgsel på boliger. MEN typiseringen betød også, at arkitekten nærmest overflødiggjorde sig selv. Entreprenørerne startede typehusfirmaer, der blot behøvede én tegning fra arkitekten for at bygge samme hus mange gange.
I årene før det gik galt, var der en række danske arkitekter, der havde specialiseret sig i netop enfamiliehuse. Bl.a. arkitekt Bertel Udsen der er arkitekten bag cirka 300 enfamiliehuse fra 1950erne og 60erne, hvilket gør ham til den nok mest produktive danske arkitekt, når vi taler om enfamiliehuse. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at der dukker nogle af hans huse op på boligmarkedet ind i mellem. Og det er jo en lækker fangst, fordi der her er tale om original 60er boligarkitektur af høj kvalitet, før verden gik af lave… 😀
Huset her er fra 1960 med en tilbygning af orangeri i 1972. Tilbygningen er meget vellykket og er selvfølgelig også tegnet af arkitekt Bertel Udsen. Huset ligger på Hestehaven 11, Rungsted Kyst. Grunden har uden tvivl været en udfordring, som Udsen har vendt til en fordel. Det er nemlig en meget skrånende grund, der falder cirka 2,5 meter over en strækning på 31 meter mod øst. Udsens hus optager dette fald ved at lægge huset som en længe, der trapper ned mod øst.
Husets indretning afspejler denne ‘ned- eller optrapning’, om man vil, ved at placere husets private rum fordelt på de niveauer som nedtrapningen af bygningen skaber. Husets offentlige, fællesrum, ligger på det øverste plateau sammen med det senere tilbyggede orangeri.
Problematikken med at placere et hus på en skrånende grund er ret almindelig. De fleste typehuse tager udgangspunkt i, at grunden er nivelleret. Dvs. gjort plan, som diagrammets øverste linje ovenfor viser. Man skubber jorden fra det højeste punkt ud over det laveste… Men man fratager hermed også grunden og stedet dets oprindelige karakter, og tilpasser stedet til huset. Udsen har i sit hus her valgt at tage udfordringen op i sin arkitektur og dermed ladet huset tilpasse stedet.
På 3d modellen, kan man selv vende og dreje huset og se huset i relation til terrænnets formation på grunden. 😀
Man kan også se husets niveaudelte ‘trappeformgivning’ på snittet nederst i indlægget. Husets arkitektur bringer mindelser om Poul Henningsens eget hus fra 1937, der på samme måde inkorporere grundens terræn i bygningens arkitektur. Læs mere om PH’s hus HER.
Ankomsten til Udsen huset på Hestehaven 11 foregår op ad en sti langs husets nordvendte, lukkede, gule teglstensfacade. Arkitekturen værner om privatheden, men åbner tilgengæld helt op ud mod den sydvendte have på husets modsatte side.
Den gule teglsten går massivt igen i hele husets arkitektur og er om noget arkitekt Bertel Udsens signatur. Den bruges konsekvent, smukt og fantasifuldt, som man kan se på billederne; både i eksteriøret og interiøret til vægge, bænke, pejse og som belægning på terrassen.
Orangeriet og måden det er integreret med resten af huset er efter min mening ret unik. Jeg har tidligere skrevet om udestuen som et udbygningsfænomen, der hærgede landet i 1980erne. Et fænomen der søgte at blødgøre overgangen mellem hus og have og mellem årstiderne. Mange af disse udestuer var og er forfærdelige knopskydninger, der ikke føjer noget godt til husenes eksisterende arkitektur…. Det omvendte kunne man med rette sige her. 😀
Det skyldes nok, at husets daværende ejer prioriterede den økonomi, der skulle til for at få Udsen til at tegne en ‘udestue’, der faktisk øgede husets arkitektoniske kvalitet. Tak for det… 👍
Når man ser resten af det oprindelige hus nedenfor, er det ret tydeligt, hvordan arkitekturen i det tilbyggede orangeri flyder sammen hermed. Det er den gule tegl, det varme træ og de store vinduesflader, der går igen – og så pejsen. Ja, der er faktisk to af dem…
Plantegningen og snittet ovenfor har jeg stykket sammen af originaltegningerne fra 1961 og tegningerne af orangeritilbygningen i 1972. Snittet er særligt interessant fordi, det tydeligt illustrerer, hvordan terrænfaldet inddrages i arkitekturen via niveaudelingen. En anden lidt sjov ting ved snittet er også fremhævelsen af den store centrale pejs. Udsen var meget inspireret af den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright, og her var pejsen altid det centrale punkt i hans huse.
Du kan se mine to andre indlæg om Udsens huse her: Bertel Udsen og Udsen II. Du kan også læse mere om Bertel Udsens eget hus på Realdania By & Byg.
Skulle man selv være så heldig at eje et Bertel Udsen hus, ja så findes der nu en Forening for påskønnelse af Bertel Udsens huse. På foreningens hjemmeside findes allerede nogle gode eksempler på Udsens fine huse, så man kan jo også bare kigge forbi og drømme videre… 😀 Foreningens hjemmeside er HER
Huset er SOLGT – var til salg hos Estate Hørsholm
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler, hvis andet ikke er nævnt. Tak fot lån 😀
Se husets placering på Google Maps:
