ARKITEKTEN BERTEL UDSEN ER UDEN TVIVL EN AF DE STØRSTE ARKITEKTONISKE INFLUENCERE I DET DANSKE ENFAMILIEHUSES HISTORIE…..
Det var han nok ikke selv klar over, men Udsen har angiveligt tegnet ikke mindre end 350 enfamiliehuse i Danmark i løbet af sin karriere. Primært i 1950’erne og 60’erne. Og disse huse har helt sikkert påvirket tidens arkitektoniske præferencer, når de danske familier skulle bygge eget hus. Så hvis man umiddelbart tænker, at Udsens huse ligner alle de huse, man kender fra sit barndoms parcelhuskvarter, er det næsten rigtigt – bortset fra, at det faktisk er husene i barndommens parcelhuskvarter, der ligner Udsens.
Huset her på Nordvænget 4 i Dragør blev opført i 1969 og har patina men står tilgengæld næsten som, da det blev bygget. Ingen ‘nye’ kiksede 1990’er køkkener med elementer i sjove vinkler og bordplader i kirsebærtræ…. Og det er fantastisk. 😀
Jeg har ikke kunnet lade være med at lave en hurtig opdateringsskitse, der viser hvor flot huset kan blive med en opfriskning af det sorte træværk og en ny brostensbelægning i indkørslen. Scroll lige op og se det første billede…. og så tilbage igen. Jeg synes, det står knivskarpt…. Det viser styrken i god arkitektur…..
Arkitekt Bertel Udsen var stærkt inspireret af den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright. Det ses tydeligt i husets vandrette linjer og den markante centralt placerede skorsten, der i en lodret linje skærer disse. I interiøret er det særligt den åbne plan med de flydende rumforløb, der viser inspirationen fra Wright. Rummene flyder faktisk uden for interiøret, så grænsen mellem husets indre og ydre sløres. Midlet er de store vinduespartier og husmure, der fortsætter ud i haven og derved ikke definerer husets hjørner og en skarp afslutning på bygningskroppen.
Det kan måske forekommer banalt og ligetil i dag, men for 50 år siden var det stadig relativt nyt og fremmed for danskerne, der var vant til murermestervillaer og historicistiske huse med vindueshuller i faste takter i facaderne. Snitdiagrammet nedenfor illustrerer forskellen…. Det var vildt og eksotisk at hele facaden pludselig var åben og haven nærmest kom ind i huset. Det var også noget nyt at have en terrasse i direkte forlængelse af stuen i samme niveau – og lige uden for.
At den arkitektur som Udsen var eksponent for hurtig blev populær, kan ses i det voldsomme antal enfamiliehuse, der fra slut 1960’erne og frem blev opført i alle mulige variationer af denne. Langt fra alle var og er dog så overbevisende som Udsens egne huse.
Husets materialepalette er relativ enkel: Gul håndstrøget tegl, sortmalet træ, parketgulve og lidt fyrtræslofter. Den håndstrøgne gule teglsten og det sorte træværk er et gennemgående materialevalg i Udsens huse. Det er rustikt og varmt uden, at det ligefrem bliver brutalistisk. Bemærk det lange kig gennem det åbne hus på fotoet ovenfor.
Udsens huse var åbne og rummene flød sammen akkurat som køkken, spisestue og gang i dette. Husets lodrette niveauspring markere rum- og funktionsskift uden brug af væg og dør. Bemærk den halve etageforskydning til venstre i fotoet nedenfor. Rummene adskilles fysisk, men den visuelle kontakt bevares.
Og så er der jo pejsen – hjemmets arne. Ildstedet tildeles en funktion som det samlende knudepunkt i husets arkitektur og skorstenen står som den lodrette pæl i jorden, der forankre huset på stedet. Et arkitektonisk greb Udsens klart havde fundets inspiration til hos Wright. De gule teglsten folder sig rundt både vandret og lodret og danner gangflader, vægge og pejs – alt sammen med tyngde.
I husets høje kælder, der befinder sig under halvdelen af huset genfinder man pejsen. Det er samme skorsten, der går gennem begge niveauer på samme sted, som det anker jeg nævner ovenfor.
Udsen foretrak, at husets sociale rum flød sammen i et åbent forløb, men at soveværelserne var aflukkede og private. Værelserne lukker sig ind mod husets øvrige rum, men åbner sig tilgengæld ud mod haven og de grønne omgivelser.
Lige et lille intermezzo her…. Bertel Udsen tegnede og opførte i 1956 sit eget hus i Kgs Lyngby. Altså cirka 10 år før huset på Nordvænget 4 i Dragør. Men lighederne er ikke til at tage fejl af.
Jeg har fundet et par billeder og en lille film som kan ses nedenfor. Alle fra Realdania By & Byg. Særligt de gule tegl og det sorte træværk er let genkendeligt….. 😀
Realdania købte Udsens eget hus i 2001, og i 2003 efter en renovering overtog Realdania By & Byg huset. I dag er huset udlejet til privat beboelse, men kan opleves i selskab med Realdania By & Byg Klubben.
Man kan læse mere om huset på Realdania By & Bygs egen webside HER.
Nedenfor to af Udsens originale facadetegninger fra Nordvænget 4. De ‘flade’ 2d tegninger fremhæver husets vandrette arkitektur, og man får også en fornemmelse af sammenhængen til den åbne flydende planløsning. Facaderne består af flader, der forskyder sig i flere lag, og huset får dermed et mere skulpturelt levende udtryk end et traditionelt længehus med saddeltag.
Plantegning af husets primære niveau. Boligarealet er på 155m2. Hertil kommer 92m2 høj kælder, der også indeholder flere smukke rum, samt en grund på 764m2. Jeg har i øvrigt tidligere skrevet et indlæg om et af Bertel Udsens huse. Dog et noget mindre hus, men med mange af de samme træk. Indlægget kan læses HER.
Skulle man selv være så heldig at eje et Bertel Udsen hus, ja så findes der nu en Forening for påskønnelse af Bertel Udsens huse. På foreningens hjemmeside findes allerede nogle gode eksempler på Udsens fine huse, så man kan jo også bare kigge forbi og drømme videre… 😀 Foreningens hjemmeside er HER
Huset er til salg hos EDC Bøgvald, Dragør
Alle de flotte foto af Nordvænget 4 i indlægget er fra ovennævnte mægler, hvis andet ikke er nævnt. Tak for lån 😀
Se husets placering på Google Maps:
