BOLIGARKITEKTUR INDEHOLDER ALTID ET ELEMENT AF ISCENESÆTTELSE, HVILKET VIL SIGE, AT ARKITEKTUREN PÅ EN MÅDE SÆTTER SCENEN FOR DET LIV, DER LEVES I BOLIGEN.
Det kan måske lyde lidt kryptisk at anvende denne terminologi, når vi taler om boliger. Men de fleste mennesker skelner med stor sandsynlighed mellem de dele af deres bolig, der er private og de dele der er offentlige. Offentlig skal her forståes som de rum, hvor man inviterer gæster på besøg og…. iscenesætter sin egen forestilling om det gode liv. Det er typisk vores stue, køkken-alrum, terrassen og haven om sommeren. Privat på den anden side er typisk sove- og badeværelser samt ikke mindst pulterrummet… 😀
MEN – hvorfor nu denne fokusering på arkitektur som iscenesættelse… Det skyldes arkitekten bag huset i dette indlæg: Max Louw. En (efter sigende) festlig, provo-arkitekt, der udfoldede sit talent fra 1930erne og frem til 1970erne. Han var klart en anderledes arkitekt, der skabte arkitektur i krydsfeltet mellem scenografi og rumkunst. Et krydsfelt han allerede fra barnsben naturligt var en del af da hans far var teatermaler og han selv interesserede sig for arkitektur og kunst.
Huset ligger på en stor naturgrund i udkanten af Udsholt i Nordsjælland. Arkitekt Max Louw tegnede og opførte huset i 1963 til sig selv og hans kone. På dette tidspunkt havde Max Louw allerede en længere karriere bag sig som scenograf på diverse film, teatre og revyer. Han havde desuden tegnet det dengang meget omdiskuterede hotel Kystens Perle på Strandvejen i 1952. Et hotel inspireret af Hollywood med neonskilte og swimmingpool. Igen med fokus på iscenesættelsen af det moderne hotel som et sted for fest og glamour.
Der findes ikke megen litteratur om Max Louw, men arkitekt Finn Monies skulle ifølge Vejby-Tibirke årsbogen fra 2014 have skrevet en biografi om den usædvanlige arkitekt. Den har jeg dog ikke kunnet finde, men biografien er citeret i uddrag i Vejby-Tibirke årbogen fra 2014:
Når man slår Max Louws navn op på nettet fremkommer der bl.a. en biografi om ham, som Finn Monies har skrevet: »Max Louw blev af sin samtids fagfæller betragtet som en mellemting mellem provo og dekoratør. Ingen stilarter var ham fremmed,og han anvendte dem frit for at skabe den atmosfære, det pågældende bygningsværk skulle være rammen om, fortrinsvis hotel- og restaurationsbyggeri. Senere generationer ser efter postmodernismen mere nuanceret på L.s arbejder, som man ikke kan frakende en professionalisme, som hans bygherrer og brugere har nydt godt af. Bedst kendt er hotel Kystens Perle, som i ren Hollywood-stil var til stor glæde for hotellets gæster, og restaurant Syv små Hjem, som skildrede 7 forskellige stilepoker, der stod til gæsternes disposition. Hans eget hus i Rågeleje og hans typehuse var enklere og mere rationelle. Han hentede inspiration fra Syd-europa og USA og udmøntede den i projekter til feriebyer og højhuse, som dog ikke blev bygget. Efter at have slået sig ned på Tenerife, arbejdede han der til sin død (red: 1977) som arkitekt og maler.«
Arkitekt Max Louws egen villa her i Udsholt har efter min mening netop sans for iscenesættelse og atmosfæreskabelse. Det er ikke en provokerende arkitektur, men nærmere et mere enkelt og tildels rationelt tænkt hus, der stadig har den teatralske kvalitet, der kendetegner særlig god postmoderne arkitektur. Det er storslået, finurligt og sætter tankerne i gang, samtidig med at hverdagslivet kan fungere…. Og det er jo netop kunsten at lave en inspirerende iscenesættelse for hverdagslivet 😀
Husets arkitektur består overordnet af ét stort, centralt dobbelthøjt element, som man godt kunne kalde husets primære scenerum. Det er her man finder den store opholdsstue og på overetagen Louws tegnestue. (se evt. planen nederst).
Som nævnt ovenfor var Arkitekt Max Louw som mange andre danske arkitekter i 1950erne og -60erne inspireret af den amerikanske arkitektur – særlig arkitekturen fra Californien. Men hvor hovedparten af de danske arkitekter studerede Wrights arkitektur, Case Study Houses og Eames, ja, så var Louw qua sin scenografiske baggrund mere interesseret i Hollywoods arkitektur. Han kombinerede gerne inspirationen med indtryk fra andre lande bl.a. spanien, hvilket ses ret tydeligt i arkitekturen i villaen i Udsholt.
Her tænker jeg særligt på de grovpudsede hvide vægflader og den gennemgående anvendelse af mørkt træværk og tømmer. Det giver det ellers ret geometrisk, præcise hus en stemning, som man typisk finder ved Middelhavet.
På de to foto nedenfor er det overetagen der i sin tid husede Max Louws tegnestue. Der er fra det store vinduesparti udsigt mod vest ud over naturgrunden. Bemærk på billede nummer to nedenfor den skulpturelle skosten – den er for vild 😀
Sat på spidsen kan man sige, at arkitekturen i Louws villa består af et stort scenetårn, der indeholder og samler alle udadvendte, offentlige funktioner i form af stue og tegnestue. Det er stedet, hvor gæster samles, underholdes, og hvor Louw arbejdede og havde kundebesøg. Udenom ligger alle de mere private og servicerende rum, som køkken, entré, bad og soveværelser. Skalaen her er klart mindre og har ikke den teatralske virkning som de store centrale rum. (Køkken og entré er vist på billederne nedenunder)
Som jeg nævnte indledningsvis, strækker boligens iscenesættelse sig oftest ud over hele matriklen. Dvs. at have- og gårdrum også typisk er en del af det ‘scenerum’, hvori vi lever vores liv og spiller hverdagens roller. Derfor er det da også oplagt, at uderummene i huset så at sige favnes af husets arkitektur i form af de hvide vægge, der løber ud fra huset og i et levende mønster bugter sig rundt om husets krop.
Nedenfor har jeg samlet de oprindelige facade- og plantegninger af arkitekt Max Louws hus i Udsholt. Husets store hovedvolumen med det skrånende tag minder på mange måder om et andet hus, jeg tidligere har skrevet om – nemlig C. F. Møllers hus i bebyggelsen Blomsten i Egå ved Aarhus. De to huse er meget forskellige men deler alligevel geometri og sydlandsk inspiration.
Som man også kan se på facaderne, er det et relativt kompleks hus bestående af flere forskelligartede elementer, der sammenstillet danner en dramatisk og spændende scenografi….. 😀
Plantegninger ovenfor af husets i alt 269m2 boligareal. Hertil kommer en stor naturgrund på 37.009m2.
Max Louws arkitektur har måske provokeret og udfordret samtidens fremherskende arkitekturopfattelse, men det kræver heller ikke så meget i et lille homogent land som Danmark. I 1963 var der kun én arkitektskole i Danmark, og der er ingen tvivl om, at der trods indbyrdes forskelligheder mellem datidens fremherskende arkitekter, trods alt var en ret stor homogenitet i den arkitektur der blev skabt.
Max Louw søgte bevidst at skille sig ud fra denne homogenitet med scenekunstens arkitektur som inspiration. Jeg synes kun, at man kan glæde sig over, at han gjorde det – og at vi stadig kan nyde godt af den mangfoldighed, han var eksponent for i arkitekturens verden, når vi bl.a. ser på hans eget hus i Udsholt.
Huset er til salg hos Nybolig Rågeleje
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler hvis andet ikke fremgår – tak for lån 😀
Se huset på Google Maps
