Egen (leje)-bolig

Egen (leje)-bolig

Egen (leje)-bolig 1024 765 Vildmedhuse.dk

DER ER MÅSKE NOGLE AF JER, DER FØLGER MIN BLOG, DER TÆNKER – HVOR MON MANDEN SELV BOR…..?

Min geografiske lokalisering er lige syd for Aarhus, og huset jeg og min familie pt. beboer, er det sorte hus til venstre i fotoet ovenfor. Når jeg skriver pt. skyldes det, at vi bor til leje efter, at vi solgte vores hjem gennem 13 år i sommeren 2021. Vores ‘gamle’ hus lå i Højbjerg, hvilket er en bydel i det sydlige Aarhus. Grunden til salget var, at vi gerne vil ‘flytte på landet’. Og vi har altså været så heldig, at kunne leje det her Friis & Moltke hus på vejen ud af Aarhus….

Fotoet ovenfor er taget i August 21, og man ser jo tydeligt, at det ikke kun er huset, der er attraktionen her. Landskabet syd for Aarhus gemmer på mange smukke oplevelser fyldt med bakker, ådale og skov.

Zoomer man lidt ud, kan man se, at det hus, vi har lejet, udgør en del af noget større – nemlig en gammel vandmølle. Det er måske vanskeligt at se her, men den smukke kampestensbygning er faktisk selve den gamle møllebygning. Jeg har fundet et foto fra 1960, der viser det samlede mølleanlæg, som det så ud den gang – før Friis & Moltke i 1978 byggede forvalterboligen, i billedets højre side, om.

Kilde: Bede-Malling egnsarkiv

Jeg synes selv, at det er en utrolig spændende historie, man finder akkumuleret i det her hus. Mange ville måske have revet hele molevitten ned i dag og bygget en fungusvilla….:D Det gjorde familien Grimm heldigvis ikke. Det var dem, der i slutningen af 60’erne overtog den nedlagte mølle og altså i 1978 bestilte Friis & Moltke til at transformere møllen til en moderne bolig. Og det gjorde de med udgangspunkt i den gamle forvalterboligs eksisterende fysiske rammer.

En af de mest markante visuelle ændringer af huset var etablering af nye vindueshuller – Alle de oprindelige vinduesåbninger er muret til, og man kan kun se deres tidligere placering i facaden fordi, de gamle stik over åbningerne stadig er synlige. Den vandskurede og sortmalede facade er selvfølgelig også et ret markant skifte i husets oprindelige udtryk….

Huset fik også stråtag i 1978, hvilket bløder lidt op på den ellers noget brutale sortmaling af hele facaden. Men netop denne kombination af det bløde og det brutale var netop noget af det, der kendetegnede Friis & Moltkes arkitektur. Arkitekt Knud Friis er blevet kaldet den milde brutalist med reference til den forfinede udgave af brutalismen, man finder i hans arkitektur….

Et godt eksempel på denne mildhed er brugen af massive træoverliggere i stedet for overliggere i beton, som ellers var typiske for de brutalistiske byggerier i samtiden (slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne). De synlige overliggere går igen i interiøret….

Som man sikkert også kan fornemme ud af disse nærbilleder, er det en rustik arkitektur, der præger huset. Det er ikke fint slebne træoverflader der ligger i plan med omgivelserne. Og der er heller ingen gummifuger og fint spartlede overgange. Stemningen er, som jeg i et tidligere indlæg om et Friis & Moltke hus har nævnt, en blanding af et dansk bondehus og et græsk byhus.

De små kvadratiske blå vinduer og de rustikke hvide vægge understøtter jo unægteligt oplevelsen af at være i en græsk landsby….. Jeg har forhørt mig hos Friis & Moltke, om de skulle ligge inde med farvekoder på huset. Det gjorde de desværre ikke. Jeg kan nemlig se, at vinduerne og formentlig også hoveddøren tidligere har været …. turkis i en aqua tone 😀 Temmelig 80’er heftig, men også lidt sjovt.

I hele underetagen er der skydedøre i et godt gedigent, tungt design og selvfølgelig med håndtag i tyk, patineret kernelæder. Som man kan se på planen sidst i indlægget, er der en kerne i underetagen med trappen i midten og køkken og stue her omkring. Værelser og badeværelse ligger i husets gavlender. Husets køkken, stue og entré har det for Friis & Moltke karakteristiske sorte gulv i brudskifer.

I køkkenet skal man ikke regne med selv at stå for møbleringen. Her er murede bænke og et bord med muret sokkel og plade af samme brudskifer som gulvet. Vi har forsynet de murede bænke med lammeskind, puder og tæpper. Det giver en lidt bedre siddekomfort….

Som man måske har bemærket, er der mange detaljefotos i indlægget…. Jeg synes, I skal spares for vores lidt interimistiske og rodede indretning. Vi er her jo kun på lånt tid og skal flytte videre, når vi finder et mere permanent bosted ‘ude i landskabet’ et sted. I får dog lige et foto af overetagen, der består af ét stort rum på 80m2. Trappen kommer op cirka midt i rummet, og der er et stort vindue i hver gavl, samt to vinduer i taget mod vest.

Overetagen er højloftet og meget lys. Tagkonstruktionen er synlig og eneste rumdelende antydning. Som man kan se, er loftet ført næsten helt ned til gulvet – ingen skunk. Det giver selvfølgelig lidt udfordringer med indretningen. Men som man kan se på Friis & Moltkes plan nedenfor, er der placeret reoler langs rummets sider, hvor loftshøjden er lav.

Vi har i løbet af det halve år, vi nu har boet her, talt flere gange om, at det kunne være super flot med et rytterlys lige midt i tagryggen over trappen…. Men det bliver nok ved drømmen, når vi bor i et lejet hus….

Plantegninger af husets to etager. Huset ligger mod syd til venstre i tegningen. Underetagen er ‘tung’ med mange murede ruminddelinger, og det er her, det daglige, praktiske liv foregår. Overetagen er åben, og der er på tegningerne antydet en indretning med soveværelse mod syd og en muret pejs mod nord. Det er dog aldrig realiseret.

Jeg har skrevet et andet indlæg om et Friis & Moltke hus HER.

Del gerne...