DER FINDES MANGE GAMLE, SMUKKE SKOLER, TOGSTATIONER, MEJERIER OG ANDRE INDUSTRIBYGNINGER I DANMARK. TYPISK ER DER TALE OM HISTORISKE BYGNINGER OPFØRT I SAMME KLASSISKE BYGGESTIL I STARTEN AF DET 20. ÅRHUNDREDE. HEMMELIGHEDEN BAG SKØNHEDEN SKAL NOK TILSKRIVES BEDRE BYGGESKIK BEVÆGELSEN….
Da det første danske andelsmejeri så dagens lys i 1882, var det også starten på en industrialisering af mejeridriften. Bygningerne tog hurtigt form efter mejerifunktionen, og man så snart den bygningstype de fleste nok forbinder med et mejeri i dag – længehuset med det høje tværgående kvistparti og de store, høje vinduer….. Og så ikke mindst den murede skorsten, der klart fortalte, at dette var en landbrugsindustribygning…..
Bygningstypen var allerede funktionelt defineret, men fik en mere systematisk arkitektonisk bearbejdning i årene omkring 1915, hvor Bedre Byggeskik bevægelsen opstod. Bevægelsen var kort fortalt en kulturel reaktion på et vildtvoksende moderne samfund, der i sin udviklings- og fornyelsesiver ofte glemte den historie og erfaring det selv stod på. Mottoet var: for en højnelse og udvikling af vor almindelige danske bygningskultur.
Der blev i årene omkring år 1900 bygget på livet løs. Den nye jernbane forbandt i de år de mange små byer rundt om i landet, så de nu blev til driftige stationsbyer, og det skød gang i et rent klondike af bybygning. Både industri, infrastruktur og nye boliger – på én gang, i et omfang der hurtigt oversteg, hvad der ellers var blevet opført de foregående 100 år i de små byer. Og det var ikke altid de kulturhistoriske eller æstetiske hensyn, der vejede tungest, når der skulle bygges nyt.
Mejerierne var selvfølgelig en del af dette bygge- og industrialiseringsboom. Og arkitekterne blev da også hurtigt involveret i at sikre, at de mange nybyggede mejerier faktisk blev en del af en bedre byggeskik. Som nævnt bl.a. gennem Bedre Byggeskik bevægelsen – Det kan vi så glæde os over i dag.
Det tidligere andelsmejeri her på Højvangsvej 11 i Gøderup ved Roskilde er et rigtig fint eksemplar fra 1929. Man aner klart den omhyggelighed, der er lagt i arkitekturen. Et smukt gult murværk med gesimser og let buede stik over de store vinduer. Bygningsstrukturen er som det førnævnte længehus med fremskudt tværstående kvistparti. Og så er der jo alle de fine detaljer som eksempelvis ventilationstårnet øverst på taget over kvistpartiet. Det lille tårn kunne ligne et klokketårn, men nej – det har fungeret som aftræk fra den såkaldte skummesal nedenunder i den store sal – som vi vender tilbage til 😀
Det er tydeligt, at der er lagt arkitektoniske kræfter i at udforme et smukt ventilationstårn… Det er ikke så ofte man ser den slags i dag til trods for, at stort set alle moderne industribygninger har masser af ventilationsrør stikkende ud….
Den samlede bygningsstruktur kan måske være lidt svær at overskue…. Så jeg har lavet 3d modellen nedenfor. Det er en grov skitsemodel, men den giver alligevel et overblik over det store anlæg…
Som man kan se på modellen og på fotoet nedenfor, består den samlede bygningsstruktur af det overordnede længehus med kvistpartiet og to længer vinkelret ud herfra. Strukturen danner et fint østvendt gårdrum, der i dag fungerer som en dejlig privat oase.
Mejeriet fungerer selvsagt ikke som mejeri mere, men som bolig. Faktisk ophørt mejerifunktionen allerede i 1965, hvorefter bygningen blev omdannet til maskinværksted med tilhørende bolig.
Hovedlængen med kvistpartiet har stadig erhvervsstatus i dag, mens der er bolig i den sydlige udbygning. Opdelingen er ikke lige til at se udefra, hvor bygningens samlede struktur danner rammerne om det smukke gårdrum.
Et dejligt stykke industriromantik…. 😀 Den store, mangeårige vin har stille og roligt indtaget kvistpartiet og blødgjort den skarpe klassicistiske arkitektur, så den nu er organisk og imødekommende grøn. Skorstenen er også blevet grøn og står nu som en organisk søjle, akkurat som de antikke søjler på Forum Romanum i Rom….
… Og så er vi tilbage ved den store skummesal, der udgør det næsten monumentale centrum i stort set alle klassiske danske mejerier. Altid højloftet og med store smukke vinduer, der lader dagslyset vælte ind. Rummets næsten sakrale stemning har dog en mere jordnær forklaring…. Der opstod nemlig meget damp i rummet under behandlingen af mælken, der bl.a. skulle pasteuriseres. Derfor blev den almindelige løsning, at man opførte skummesalen med stor lofthøjde og et ventilationstårn i toppen.
Hullet i loftet der fører op til ventilationstårnet kan stadig ses her. Og heldigvis er den fulde loftshøjde også bevaret. Mange mejerier, der er blevet ombygget til boligformål, har lidt den skæbne, at de smukke høje rum er blevet opdelt i to etager for at skaffe mere plads til bolig. Det er heldigvis ikke sket her – og hvilket rum….
Det tidligere mejeri byder på mange andre spændende rum, der kan få det til at klø i enhver kreativ sjæl… Der er f.eks. et par gode værkstedsrum med et utal af muligheder.
Mejeriets boligdel og erhvervsdel mødes i bygningens sydvestlige hjørne og overgangen formidles af rum, der fortsat har mejeriets karaktristiske hvide klinker på væggen. Man aner måske også at mejeriet er opført i 1929, på kanten af modernismens fremkomst i arkitekturen.
I det hele taget er der mange spor efter bygningens historie. Noget der giver atmosfære og mening til bygningen – også som bolig. Jeg har indledningsvist kaldt det industri-romantik. Et begreb der refererer til det fænomen, at vi oplever en art æstetisk nostalgi omkring gamle industribygninger, der på grund af den teknologiske udvikling nu står tilbage uden funktion og aktivitet.
Bygningerne husede tidligere industri i stor skala, hvilket også formede rummene – store og imponerende. Særligt når de står tomme og efterladte tilbage. Det mest kendte eksempel er nok NewYorker stilen, der har rødder i de efterladte, tomme lagerbygninger i New York. Det er højloftede boliger typisk indrettet i ét stort rum og med en vareelevator som adgang.
I det tidligere mejeri på Højvangsvej 11 er der ikke vareelevator, men ellers er stemning helt rigtig, hvis man er til industri-romantik…. Der er smukke store forladte rum med spor fra en tidligere tids produktion, og der er ikke mindst en klassisk arkitektur, man ikke kan bygge i dag uden, at det vil forekomme kunstigt. Sådan er det med romantikken. Det er længslen efter det man ikke længere kan få…. derfor skal man værne om det, man har.
Plantegning af mejeriets stueplan, der både indeholder arealer godkendt til beboelse og erhvervsarealer. Boligarealet er primært samlet i den sydlige udbygning med køkken, bad, stuer osv. Der er også en overetage, hvor der findes ynderligere værelser og disponibelt erhvervsareal. I alt er der 251m2 godkendt boligareal og 341m2 værkstedsareal. Mejeriet ligger på 3.190m2 stor grund.
Huset er til salg hos Danbolig Roskilde-Lejre
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler, hvis andet ikke fremgår – tak for lån 😀
Se det tidligere ‘mejeris’ placering på Google Maps:
