Kulturarv

SKULLE JEG PEGE PÅ ET HUS, DER RUMMER ESSENSEN AF 1960ERNE OG 70ERNES ARKITEKTTEGNEDE ENFAMILIEHUSE I DANMARK – JA, SÅ KUNNE DET MEGET VEL VÆRE DETTE.

Huset er tegnet af arkitekttvillingerne Ib og Jørgen Rasmussen i 1970 og færdigopført året efter i 1971. Husets arkitektur er efter min mening et karakteristisk og meget vellykket eksempel fra perioden.

Skal man beskrive perioden, kunne man med fordel følge kunsthistoriker Vibeke Andersen Møllers beskrivelse i bogen Dansk arkitektur i 1960’erne. Her redegør hun for, hvordan dansk arkitektur i perioden ofte bestod af opløste strukturer med en afdæmpet uformel holdning – og supplerer således:

Ofte, men ikke altid, blev den kombineret med det typiske danske teglstensmateriale og jævnligt med den velkendte, oprindeligt klimatisk bestemte skrå tagflade, der tilførte husene en regional eller dansk tone.

Det afholdte dog ikke den traditionelle japanske arkitektur fra at øve indflydelse. I visse tilfælde syntes det danske sadeltag at fusionere med det japanske valmtag og det danske bindingsværksfag med den japanske stolpehustradition.

Samtidig lå de sydlige forbilleder i den anonyme middelhavsarkitektur og den arabiske kasba og vibrerede i baggrunden som et tema bag de mange bygningsarrangementer og – formationer.

Jeg synes, Vibeke Andersen Møllers karakteristik passer umådelig godt på arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussens arkitektur her (Udsigtsbakken 24 i Birkerød). Man kan i mere eller mindre udpræget grad genfinde det regionale, det japanske og middelhavsinspirationen i dette hus:

Det regionale

Den gule teglsten, sadeltaget med vingetegl og det sorte træværk er alle arkitektoniske elementer, der kan genfindes i den danske arkitekturhistorie- og altså også her i huset på Udsigtsbakken 24.

Husets skarpe og regulære tilsnit bringer også klare mindelser om arkitekt Kay Fiskers danske modernisme. Samtidig er de store vinduespartier, skydedørene og de glidende overgange mellem rummene også en klar reference til den japanske arkitektur.

Det japanske

Inspirationen fra den japanske arkitektur var generelt en klar signatur for Ib og Jørgen Rasmussen. Man genfinder den i flere af deres værker, der er opført omkring samme tid som huset her. Eksempelvis Solvangskolen i Farum, som ses nedenfor. Det er tagkompositionen, det sorte finmaskede træværk og de hvide gavle, der går igen.

Gårdrummet, der ligger i forbindelse med husets ankomst, har også klare japanske referencer. Både som bygningstypologi, men også i sin udformning med bræddebeklædt gangflade og præcist beskårede planter.

I det hele taget er huset næsten som en fin japansk trææske, hvilket ikke er så mærkeligt, da husets bygherre var møbelsnedkeren Arne Østergaard. Detaljeringen i husets interiør, der i udpræget grad er beklædt med Oregon Pine, er vanvittig smuk….

…og køkkenet er selvfølgelig også originalt – og tanken om at nogen kunne finde på, at skrotte det til fordel for noget som helst andet er næsten ubærlig (så herfra en opfordring til den heldige køber om at bevare dette) 😀

Middelhavsinspirationen

Inspirationen fra middelhavsområdet er måske ikke så tydelig i huset som de øvrige træk, men jeg synes alligevel, at husets kringlede indre og gårdhustypologi har lidt referencer til middelhavsbyernes rumlige strukturer….

Måske det ville være oplagt her at bringe endnu en inspirationskilde på banen…. den amerikanske – som mange andre af samtidens arkitekter også var påvirkede af. Specifikt tænker jeg, at husets pejsearkitektur ikke er helt tilfældig. Den kunne meget vel være en cadeau til en anden af tidens kendte danske arkitekter – Bertel Udsen… som jo altså var meget inspireret af særligt Frank Lloyd Wright.

Kulturarv

Nu bragte jeg jo selv denne overskrift på banen, fordi jeg faktisk mener, at dette hus bærer på en unik fortælling om sin tid og specifikt om den tids arkitektur. Huset er med andre ord eksemplarisk for sin tid, og samtidig er husets arkitektur stadig ufattelig smuk – og dét er vigtig at beskytte. Det er sjældent, at man finder så velbevarede huse med 50 år på bagen…

Rudersdal Kommune er da også med på, at dette hus er særligt, og huset er derfor klassificeret som bevaringsværdigt…. dog kun med middelværdien 4 i deres SAVE registrering. Det synes jeg er lavt… 😀 Du kan se vurderingen HER.

Tegninger

Nedenfor har jeg trukket lidt tegninger ud fra Rudersdal Kommunes byggesagsarkiv. Øverst, facade/snit tegninger og nederst plantegning. Alle tegninger af Ib og Jørgen Rasmussen. De stiplede linjer på facadetegningerne viser kælderens placering. Og så mangler den sydvendte glastilbygning som Ib og Jørgen Rasmussen tegnede i 1991. Denne ligger i forlængelse af køkkenet.