ARKITEKTEN MOGENS LASSEN ER NOK MEST KENDT FOR SIN KUBUSSTAGE, SOM STÅR I RIGTIG MANGE DANSKE HJEM. HANS BETYDNING FOR DANSK ARKITEKTUR ER ABSOLUT PÅ HØJDE MED STAGENS SALGSTAL – OG DET ER ENORMT!
Huset her er fra 1953 og ligger på Soløsevej 12 i Gentofte. Hvis vejnavnet får en lille klokke til at ringe, er det måske fordi Børge Mogensens hus ligger på samme vej…. Og faktisk ligger der i området flere andre kendte arkitekters egne huse fra den danske arkitektguldalder. Så mange at området den gang ligefrem blev kaldt arkitektmosen. Bolius har lavet et sjovt indlæg om netop dette fænomen HER.
Hundesømosen ligger lige bag træerne i baghaven, og stemningen er næsten mediterran. Vi kunne være i Toscana, Sydfrankrig eller Spanien. Stemningen opstår selvfølgelig ikke kun pga. vegetationen, men i lige så høj grad i samspillet med Mogens Lassens arkitektur, der trækker klare tråde til Middelhavslandenes have- og bygningskultur.
Et af de arkitektoniske træk, der er medvirkende til at skabe middelhavsatmosfæren, er husets ydervægge af store sandsten…. som selvfølgelig ikke er sandsten, men gasbeton. Et materiale Lassen først anvendte i en villa ikke langt fra denne på Hvidørevej 24 i Klampenborg . Det var i 1940erne, hvor der var mangel på jernbeton, som ellers havde været Lassens foretrukne byggemateriale. Villaen på Hvidørevej 24 har mange ligheder med huset her og har helt sikkert fungeret som lærestykke for Lassens arkitektur.
Lige en kommentar om hvorfor jernbeton er vigtigt i forbindelse med Mogens Lassen. Han havde før krigen opført flere stærkt funktionalistisk inspirerede jernbeton villaer. Bl.a. villaen på Bakkedal 7 i Gentofte fra 1934 (billederne ovenover). Det var et af de første jernbetonhuse i Danmark og inspirationen fra Le Corbusier var til at få øje på. Flere lignende huse fulgte i årene efter, og alle er helt unikke i dansk arkitekturhistorie. De fleste af husene er samlet indenfor en meget lille radius omkring Klampenborg. På Sølystvej findes eksempelvis 3 huse på række. Bl.a. Lassens eget hus.
Mange ser på den baggrund Mogens Lassen som en stram funktionalist med hang til kliniske hvide huse. Men det er faktisk langt fra sandheden. Lassen var klart inspireret af en ny tids arkitektur, men han var akkurat som Le Corbusier meget mere poetisk inspireret end biologisk funktionel. Et godt eksempel er hans fascination af køkkenet som et helt særligt sted i huset. Et sted fyldt med dufte og smag. Han opponerede kraftigt mod Bauhaus funktionalismens maskinelle opfattelse af køkkenet som et simpelt mekanisk rum, hvor afstande mellem komfur, vask og bord skulle optimeres. I stedet skulle der kæles for køkkenets atmosfære gerne med latinske referencer.
I huset på Soløsevej 12 er der hele to køkkener. Ét i stueetagen og ét i underetagen. Det i underetagen er kommet til senere. Kunsthistoriker Lisbet Balslev Jørgsen har i sin bog Mogens Lassen, (der sjovt nok handler om Mogens Lassen….) beskrevet, hvor vigtig køkkenet var for Lassen:
“Madlaboratoriet er en funktionel absurditet, en puritansk dødbider. Funktion er ikke kun armbevægelser”. Alt det smukke køkkengrej skal heller ikke ligge gemt i skabe, men hænge parat ved komfuret, fristende funktionelt og lokkende visuelt og taktilt….. Køkkenet er en verden af sensuel duft og stoflighed. Her finder dagens vigtigste begivenhed sted. Køkkenet skal være hverdagens Pantheon. Prologen skal være som i Brasserie Lipp, en lille en lige når man kommer ind, hvor man kan stå lidt og indånde stedets atmosfære og rummets skønhed. I ro og mag finder man sine pladser. Fællesskabet ved bordet kan begynde, vare i mange timer og fortsætte længere endnu foran pejsens åbne ild. Man konstruerer ikke den slags med tørre tal og geometri, men med følelsen og et “absolut rum-gehør”. (Balslev s. 16-17)
Mogens Lassens begejstring for køkkenet er klart opstået, mens han opholdte sig i Paris i årene 1927-1928. Her arbejdede han på en dansk ingeniørtegnestue, mens han fandt tid til at studere Le Corbusiers arkitektur 1:1. Erfaringerne og begejstringen bragte han med hjem til Danmark kun 27 år gammel, hvor han skabte sit eget arkitekturunivers tæt forbundet til Le Corbusiers. Dette resulterede i årene lige efter som nævnt i flere smukke jernbetonvillaer. Men Lassen fulgte også Le Corbusiers udvikling i retningen af en mere fri poetisk arkitektur i efterkrigsårene. Hvilket bl.a. kan ses her på Soløsevej 12.
Den indre atmosfære i huset er som den ydre mediterran. Lassen arbejdede altid med husets indre rumlighed som udgangspunkt, og det var særligt elementerne ovenlys, sidelys og niche, der var i spil, når rummet skulle skabes. I stuen på overetagen fornemmer man klart, hvordan udsigten indrammes af fire meget dybe nichevinduer. Samtidig er trapperummet til underetagen smalt og højt, men ovenlys, samt sidelys på reposet skaber en behagelig atmosfære.
Læg mærke til hvordan køkkenet flyder sammen med resten af rummet. Det var ikke normalt i 1950’ernes danske hjem. Den grønne keramiske klinke-kube er helt sin egen i rummet og bliver et fikspunkt – helt i Lassens ånd. Pejsen i stuen er ligeledes et vigtigt fikspunkt og endnu et karakteristisk Lassen-element. Og så er murene tykke! for den tids byggeri, hvilket giver en fantastisk nichevirkning til alle vinduesåbninger.
Det hvælvede loft er igen typisk for Mogens Lassens arkitektur. Det går igen i flere af hans villaer. Det var også et meget yndet element i Le Corbusiers arkitektur, hvor det bl.a. kan ses i hans samtidige Villa Jaoul. Lassens første inspiration til at anvende hvælvet som arkitektonisk element skulle stamme fra Le Corbusiers Maison de Week-end, 1934.
Le Corbusiers farveskala har været i brug, da der skulle farvesættes på Soløsevej 12. Skabet her var oprindeligt farvesat ud fra de originale Le Corbusierfarver. Farverne kunne efter mit skøn være disse fra 1931 skala’en (NB. farver er ikke så troværdige, når de gengives på skærme, så hvis det ser mærkeligt ud er der en grund….):
Husets underetage, der oprindeligt rummede en vævestue, emmer af sydlandsk atmosfære. Lisbet Balslev Jørgensen skriver i sin bog om Soløsevej 12: …boligen på Soløsevej fremkalder billedet af anonym arkitektur i det sydlige udland. (s. 156) Måske ikke så mærkeligt når man læser Lassens egen beskrivelse af hans forhold til det sydlandske.
Jeg har hjemme ved Middelhavet, jeg har altid vidst, hvordan der er. I drømme har jeg bevæget mig i byerne og i landskabet. Da jeg rent fysisk kunne forflytte mig derhen, blev det en bekræftelse. Jeg kunne altså godt have sparet billetten. (s.14)
Huset på Soløsevej 12 er et overflødighedshorn af arkitektoniske detaljer og oplevelser. Det er fascinerende, hvordan man som arkitekt kan bevæge sig fra et stramt funktionalistisk formvokabularium over til et så afslappet hus som dette. Egentlig tror jeg, Lassen altid har besiddet dette spænd mellem det stramme og det vilde. Akkurat som når han i sit eget hjem på Sølystvej 5 lod haven gro ukontrollabelt i kontrast til husets stramme hvide betonkrop.
Lassens arkitektur hyldes nok i dag som smuk og fyldt med kulturhistorie, men samtiden havde ofte lidt svært ved at fordøje hans skabninger. Bl.a. hans hus på Sølystvej 9-11. Jeg kan ikke lade være med lige afslutningsvis at referere denne passage fra Lisbet Balslevs bog (s. 87): …dette bemærkelsesværdige hus vakte aggressioner. Flyttemændene, som kom med familien Jespersens inbo, tilbød at rive huset ned gratis og hænge arkitekten…. 🙂
Planskitse af husets to etager på i alt 270 m2 bolig.
Huset er SOLGT. Var til salg hos Nybolig Gentofte
Alle foto er fra ovennævnte mægler, hvis andet ikke fremgår. Tak for lån:)
Se husets placering på Google Maps:
