Retro Romance

Retro Romance

Retro Romance 1920 1280 Vildmedhuse.dk
Vild villa i Viby. 60'er arkitektur, 60'er villa

NÅR MAN SIGER: PARCELHUS FRA 1969 TÆNKER DE FLESTE AUTOMATISK: GAAAAAB. DET MÅ VÆRE ET MEEEGET KEDELIGT HUS. MEN MAN KUNNE JO TAGE FEJL…..

…og det gør man med denne 60’er villa i Viby på Sjælland, hvis man tænker, kedeligt. Huset er nok et parcelhus fra 1969, men her stopper generaliseringerne så også. Jeg tror faktisk, at ord er ret overflødige, hvis man vil fortælle, hvorfor dette hus netop ikke er kedeligt …

60'er arkitektur, 60'er villa med drivhus
Hus med drivhus
Annonce: Michael Sheridans fine bog om 14 boliger fra guldalderen i dansk boligarkitektur fra 1950 – 1962
60'er arkitektur, 60'er parcelhus med forskudte niveauer.

Forvirret? – Huset er temmelig komplekst og svært at danne sig et samlet billede af, så forvirringen er forståelig. Det typiske 60’er parcelhus var på mange måde stik modsat. Enkelt og næsten arketypisk i sin husform. Home skriver selv på deres hjemmeside om huset her på Spurvevænget 4, at det er: et perfekt modsvar til periodens skiveskårne, pragmatiske parcelhuse. Og det kan man ikke være uenig i. Det adskiller sig måske ikke så meget i sit materialevalg med de gule teglsten, de rødmalede træfyldninger og det sorte eternittag – Men ellers på alle andre arkitektoniske parametre 🙂

For selv at få et overblik over hvordan husets egentlig hang sammen, måtte jeg bygge en 3d model. Og det hjalp 🙂 Jeg har klippet en lille gif-animation sammen, som forhåbentlig kan hjælpe med at forstå husets overordnede gestalt.

60'er villa GIF animation
Animation: vildmedhuse.dk

Huset er virkelig udtryk for en eksperimenterende tilgang til boligarkitektur: Det er en sammensat bygningskrop med forskudte niveauer og mange lysindfald. Gårdhaven mod vest er gravet ned i terrænnet, og mod øst udgøres det meste af bygningen af et kæmpe drivhus. Når man bevæger sig ind i huset, opdager man, at de fire forskudte niveauer og rummene samles i en opadgående spiralbevægelse omkring ét centralt trapperum. Trapperummet fungerer på denne måde som et anker for bevægelsen rundt i husets mange både vandret og lodret forskudte rum.

trapperum i 60'er villa
illustration af forskudte niveauer

Huset er præget af tidens tand og trænger klart til en renovering. Men det kan ikke sløre de mange arkitektoniske oplevelser, der findes her. Nedenfor er det køkken-alrummet, der med store glasskydedøre åbner op til en vestvendt veranda. Den karakteristiske brug af træbeklædninger i huse fra 60’erne er ved at vinde frem igen. Så rummet her er virkelig retro romance – Det står i klar kontrast til de hvidmalede gipsvægge, vi har vænnet os til gennem de sidste snart 20 år.

stue i 60'er villa
køkken alrum i 60'er villa, køkkenalrum, køkken-alrum i 60'er villa

Reposen på 2. sal afslutter trappeopstigningen i et lyst rum med de seks karakteristiske vestvendte lyshuller.

ovenlys i 60'er villa
ANNONCE

Der har i flere år været en stor interesse for møbler fra den danske design guldalder i 1960’erne. Det samme gælder efterhånden også for arkitekturen, hvor arkitekttegnede boliger fra 1960’erne har fået større bevågenhed. Man kan bare foretage en søgning på nettet…. Jeg er i hvert fald selv begejstret for de mere udtryksfulde huse fra denne periode. 🙂

vild badeværelse i 60'er villa, badeværelse med mange farver

Badeværelset er sgu’ da en fest…. Eller hvad med lidt hardcore industristemning som i drivhuset nedenfor. Med og uden grønt:

drivhus i to etager, drivhus i 60'er villa
visualisering af drivhusindretning i 60'er villa
Visualisering: vildmedhuse.dk

Det er måske ikke den klassiske skønhed eller den smukke patina, der fascinerer mig ved dette hus, men derimod styrken i det arkitektoniske vovemod og ikke mindst eksperimentet. Her er der virkelig et hus, der vil noget! Et hus der er særligt og anderledes. En romance for den der kan se husets dybere sjæl og ikke kun kigger efter ‘bling bling’ .

planskitse, arkitekttegning, plantegning

Plantegning af husets i alt 221 m2 bolig. Hertil kommer en kælder på 75m2. Husets areal fordeler sig som vist i diagrammet oppe i indlægget på fire niveauer.

Huset er SOLGT. Var til salg hos HOME Roskilde RO’s Torv v. Fystro og Pedersen

Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler med mindre andet er anført, Tak for lån 🙂

Se husets placering på Google Maps:

ANNONCE
Del gerne...
2 kommentarer