BoligSkolen

BoligSkolen

BoligSkolen 1080 628 Vildmedhuse.dk
Skole i Søsum, bolig i skole

DET MODERNE VELFÆRDSSAMFUNDS CENTRALISERING AF UDDANNELSE, ADMINISTRATION OG SUNDHED HAR EFTERLADT MANGE SMUKKE, TOMME BYGNINGER RUNDT OM I LANDET – OFTE ARKITEKTTEGNET KVALITETSBYGGERI.

Nogle af bygningerne er kendetegnet ved store højloftede rum og masser af lysindfald fra store vinduespartier. Kvaliteter der gør dem særligt velegnede til boligformål, hvis man altså har overskuddet, både mentalt og økonomisk til at transformere disse til boliger.

Skolen i Søsum, Veksø. Hyggeligt gårdrum

Det overskud har ejerne af den gamle forskole i Søsum på Midtsjælland. Her er lagt passion og drømme i at omdanne den tidligere skolebygning til en bolig, der netop har de ovennævnte kvaliteter – Højt til loftet, store rum og dejligt lysindfald fra de store vinduer.

Klassisk villa i gammel skole, grønne vægge

Den tidligere skolegård er omdannet til et hyggeligt grønt gårdrum med pigsten.

Lys klassisk stue, store vinduer. Gammel skole
Hvidmalet gulv i gammel skole

Her er højt til loftet, lyst og luftigt i de tidligere skolestuer, hvilket ligger godt i tråd med skolens nyklassicistiske ydre. Det er stramt og imponerende med en helt særlig historisk atmosfære, man ikke kan skabe i et nybygget hus. Og det er en af gevinsterne ved at genanvende de tidligere offentlige institutionsbygninger som eksempelvis skoler. De er rumligt generøse…. 😀

Lys stue med højt til loftet

Loftshøjden er helt præcis 326 cm ifølge de oprindelige tegninger af skolen fra 1923. Det gælder dog kun stuerne, der ligger i de tidligere undervisningslokaler. I de resterende rum må man nøjes med 272cm…. 😀 Det er tankevækkende, når mange huse i dag opføres med en lofthøjde på 230 – 250 cm.

frilagt konstruktion

En af de ting, ejeren af skolen har gjort, er at tilføre bygningen fire nye kviste, hvilket har gjort tagetagen, eller loftrummet om man vil, til et fantastisk boligrum. Transformationen af skolen har strakt sig over 15 år fra 2005 til nu, og det er ikke kun selve skolebygningen, der er transformeret. Uderummet er også hjemliggjort, som man kan se på de første billeder i indlægget. Hertil kommer et nyt orangeri:

Orangeri i klassisk stil. Drivhus
hyggeligt orangeri

Det fine orangeri er delvist opført af teglsten fra skolens tidligere toiletbygning, der var i så dårlig stand, at den blev fjernet i forbindelse med husets transformation. Orangeriet er holdt i skolens stramme klassicistiske stil, hvilket bidrager til at skabe den helt rigtige atmosfære – også i uderummet omkring huset….

arkitekttegninger af gammel skole i Søsum

Et kig i Egedel Kommunes byggesagsarkiv afslører, at der stadig findes fine originale tegninger af skolen fra 1923. Godt nok i digital form…. men de er stadigvæk flotte og viser, at skolens ydre ikke har ændret sig markant siden opførelsen i 1923. En ambition de nuværende ejere også har ønsket at fastholde gennem deres transformation af skolen til bolig. Se i øvrigt mit indlæg om transformationen af en anden skolebygning til en bolig HER.

plantegning, arkitekttegning af bolig i gammel skole

Plantegning af husets 257 boligkvadratmeter fordelt på to etager. Hertil kommer en dobbeltgarage på 61m2 og ikke mindst orangeriet på 32m2.

Huset er SOLGT – var til salg hos Pernille Sams

Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler, hvis andet ikke er nævnt – tak for lån 😀

Se husets placering på Google Maps:

Del gerne...