NIELS BOHR OG KUNSTMUSEET LOUSIANA I HUMLEBÆK KENDER DE FLESTE. MEN KNAPT SÅ MANGE VED AT EN AF ARKITEKTERNE DER TEGNEDE LOUISIANA SAMTIDIG TEGNEDE ET SOMMMERHUS-ANNEKS TIL NIELS BOHR…..
Fysikeren Niels Bohr købte sammen med sin kone Margrethe i 1924 sommerhuset Lynghuset i Tisvilde. Et smukt gammelt stråtækt fritidshus, hvor mange markante naturvidenskabsfolk gennem årene besøgte Bohr. I 1957 blev Lynghuset moderniseret og ved samme lejlighed, blev der opført et anneks med det dejlige navn Soldækket. Og det er lige præcis det anneks, jeg her har kastet mig over…. Arkitekten på projektet var den unge Vilhelm Wohlert, der på dette tidspunkt også var involveret i realiseringen af Kunstmuseet Louisiana.
Wohlerts anneks, Soldækket er nok det, der har skabt mest opmærksomhed i forbindelse med renoveringen af Bohrs sommerhus. Måske fordi annekset er et lille perfekt møbel sat i en smuk natur. Et sort lukket hemmeligt træskrin, der fascinerer, specielt når man opdager skrinets hemmeligheder. Facaden kan foldes og åbnes i et utal af kombinationer, der skaber helt nye oplevelser af annekset.
3D interaktiv model – klik på billedet og vend og drej modellen selv.
Anneksets sorte træskal kan mod syd åbnes i et system af skodder, der blotlægger en glasfacade, der så igen kan åbnes helt eller delvist. Dette giver en stor fleksibilitet i husets anvendelse. Både i forhold til vejret men også i forhold til den grad af privathed gæsterne i huset ønsker sig. Navnet Soldækket kommer fra den store træterrasse, der binder glasfacaden sammen. Her kan man opholde sig og igen drage nytte af skoddernes skærmende muligheder, hvis vejret driller.
Programmet for annekset var simpelt: fire værelser + et værelse til en barnepige. Dette afspejler sig også i træskrinets struktur, der er bygget op over et modul fra en brædebredde på 208mm. Huset er ca 15 meter langt og dvs. at hvert rum er 3 meter langt – fordi der er 5 rum :). Der er på den måde en simpel indre logik i skrinet som Wohlert selv kaldte sit (Bohrs) anneks.
Wohlert opholdte sig nogle år tidligere i Berkely, Californien og blev her inspireret af det, der betegnes The Bay Area Architecure. Det var en amerikansk vestkyst arkitektur omkring San Francisco, der bl.a. havde hentet inspiration fra Japan. På den måde kan man trække arkitektoniske inspirationstråde fra Japan til Tisvilde. Det er da fascinerende… Man kan se flere fotos af annekset her på Wohlert Arkitekters hjemmeside.
Planskitse af annekset på ca 60m2 afhængig af om man regner den store træterrasse med. De mange stiplede linjer virker måske forvirrende, men er faktisk et udtryk for den kompleksitet, der ligger i de mange måder, hvorpå annekset kan foldes ud og ind. Det vestliggende værelse skiller sig ud, da der her var lavet plads til, at en barnepige kunne få lidt privathed.
Lynghuset med annekset Soldækket som her er beskrevet er IKKE LÆNGERE til salg hos Nybolig Liebhaveri, Peter Leander
Alle fotos i indlægget er fra ovennævnte mægler.
Se husets placering på Google Maps:
Also studying the Niels Bohr Pavilion this semester at University, would be great to have a chat.