MANGE SOMMERHUSOMRÅDER I DANMARK HAR STORT SET SAMME KARAKTER SOM ET PARCELHUSOMRÅDE. DER FINDES HELDIGVIS GODE UNDTAGELSER, OG TIBIRKE BAKKER ER EN AF DE BEDSTE.
Det kulturhistoriske ophav til nutidens sommerhuse eller fritidshuse, som man nok burde kalde det nu, findes i starten af det 20. århundrede. Her blev det at have en bolig til fritidsudfoldelse en mulighed for de mange og ikke kun de få. Der var i perioden en fascination af at vende tilbage til naturen. Til en paradisisk tilstand i kropslig og mental harmoni med vores biologisk ophav. Det er en omfattende historie, som bl.a. er blevet rigtig godt belyst på udstillingen Sommerlandets Arkitektur på Silkeborg Bad i sommeren 2019.
Har man ikke haft lejlighed til at besøge udstillingen, kan man kigge lidt i bogen…. 🙂 Her kommer man godt omkring emnet, og Tibirke Bakker dukker selvfølgelig også op flere gange. Det er særligt fremhævet, hvordan området er planlagt med udgangspunkt i det pittoreske, det selvgroede og naturlige. Ønsket var, at bevare de landskabelige kvaliteter der allerede fandtes her.
(Hvis man vil se flere spændende fritidshuse på min blog, kan man også kigge på : Fri på Mols, Hvor er værelserne eller Forskudt).
Udstykningen af Tibirke Bakker i begyndelsen af 1900tallet kunne let være endt som de samtidige tætte og noget urbane kystudstykninger rundt om i landet. Men arkitekt Ejnar Dyggve viste i sin udstykning af området Lange Travs i Tibirke Bakker, hvordan en landskabelig udstykning kunne beskytte samspillet mellem bebyggelse og natur. Tibirke Bakker er i dag fredet, så man kan fastholde det landskab, der nu findes her. Man kan læse om fredningen HER
Det er jo en fantastisk symbiose, der her er mellem hus og landskab. Jeg vil ikke skrive natur, da områdets hedekarakter faktisk er opstået som følge af tidligere tiders rovdrift på træ her. Men dette er jo sådan set ikke usædvanligt i et gennemkultiveret land som Danmark. Afgørende er det, at vi så faktisk tager stilling til den nuværende landskabelige virkelighed og beskytter de kvaliteter, den nu har både som økosystem og landskabsæstetisk.
Huset, der i sin nuværende fremtræden er tegnet af arkitekt Martin Rubow, er et virkelig smukt sortmalet træhus med oprindelse i 1930. Der er lidt nationalromantik, cottagestil og nyklassicisme involveret – på en absolut vellykket vis synes jeg. Dog kan jeg ikke lade være med at citere arkitekt Poul Henningsen, der bestemt ikke brød sig om netop denne udstykning: Vi finder, at lige saa smukt det gamle berettigede Straatag er, lige saa ækle er alle disse Bondehus-formede, straatækte Villaer, som nu – for landskabets Skyld – skæmmer Tibirke Bakker med deres gennemgribende Affektion. (Sommerlandets Arkitektur, s. 18) Jeg er så absolut ikke enig 🙂
annonce
Huset er gennemgribende renoveret i 2015, og man overraskes af det meget lyse og luftige interiør, der næsten er stringent som P.H.s funktionalisme. Jeg synes, der er en rigtig god kobling mellem den regionalisme, der findes i husets ydre arkitektur der med sit stråtag, sorte træbeklædning og sin landskabstilpassede bygningskrop pænt indordner sig i landskabet. Og så den skandinaviske stemning som de lyse, åbne rum med udpræget brug af træ giver. Det er ikke en global intetsteds- eller allestedsatmosfære man får her.
Husets landskabstilpasning opnås bl.a. ved, at bygningskroppen er nedbrudt i mindre enheder, der så sættes sammen på en måde, der næsten giver indtryk af, at huset er selvgroet. Et ideal der kom fra den engelske cottagestil. I forbindelse med renoveringen af huset i 2015 har man formentlig åbnet ‘bygningskroppen’ op indvendigt, så der er skabt stor åbenhed både lodret og vandret. Det skaber en fantastisk, næsten maritim rumoplevelse.
Huset består af fem elementer (farverne), der er ‘skubbet samme’ omkring skorstenen, som udgør det samlende femte element… Ud over forskydningerne elementerne imellem er der også små interne forskydninger i enkelte af elementerne. Næsten som i en organisk vækststruktur. Fuldt i tråd med de overordnede arkitektoniske ambitioner for området.
Huset ligger parallelt med landskabets kurver, og husets elementer spiller sammen med det markante terrænfald mod syd. Dermed indordner huset sig som tidligere nævnt i landskabets hierarki, hvilket er helt i tråd med traditionel førmoderne bygningskultur på landet i Danmark. Hvis man vil studere terrænkurverne i Tibirke Bakker, kan man på denne side selv tænde og slukke for relevante lag: SDFE Korteviewer
Planskitse af husets 138m2, der er spredt på fire forskudte niveauer.
Fritidshuset er SOLGT – var til salg hos EDC Tisvildeleje
Alle de flotte foto i indlægget er lånt fra ovennævnte mægler – tak for det!
Se husets placering i Tibirke Bakker på Google Maps:
