I STARTEN AF 1970’ERNE OPLEVEDE DANMARK ET BYGGEBOOM. MANGE AF DE HUSE, DER BLEV BYGGET I PERIODEN, VAR SÅKALDTE TYPEHUSE – UDBREDELSEN OG HASTIGHEDEN HVORMED DET SKETE FIK KRITIKERE TIL AT TALE OM ‘PARCELHUSLAVA….’
Når man ser tilbage på perioden, er det dog også tydeligt, at det ikke kun var kvantiteten, der dominerede. Der blev faktisk også opført mange unikke og arkitektonisk nyskabende huse. Ét af de mest interessante er efter min mening det hus, arkitekt Svend Wichmann tegnede til sig selv og sin familie 1974. Huset ligger i det bølgede landskab lige syd for Aarhus. Her nåede lavaen aldrig ud…
Svend Wichmann er måske ikke et arkitektnavn, de fleste kender, men han har faktisk haft indflydelse på udformningen af steder, som i hvert fald mange østjyder ofte passerer – nemlig den Østjyske Motorvej. Wichmanns indflydelse ligger tilbage til den periode, hvor han var partner i arkitektvirksomheden Møller & Wichmann (grundlagt i 1965 – senere Møller & Grønborg). I 1968 blev virksomheden hyret af Vejdirektoratet til at være landskabsarkitekter på 300 km ny jysk motorvej – Den Østjyske Motorvej. I årene efter og frem til Wichmanns udtræden af tegnestuen i 1980 voksede omfanget af landskabs- og byplanopgaver betydeligt. Men Wichmanns passion var nok primært rettet mod bygningskunsten – som huset her er et fantastisk godt eksempel på.
Netop forståelsen for samspillet mellem landskab og bygning synes at have været en styrke for arkitekt Svend Wichmann. I hvert fald er det tydeligt, at hans hus er smukt indpasset i landskabet. Huset tager udgangspunkt i et traditionelt længehus med lav taghældning, der i mødet med stedets skrånende terræn splittes i to på langs, så den ene halvdel lægger sig højere i terrænnet end den anden. Hermed opstår der helt nye rumligheder. Skitsen nedenfor forsøger at illustrere dette. Model 2 er den Wichmann har anvendt, som man også kan se på den originale snittegning fra 1973 nedenunder.
Husets to dele opleves næsten løsrevet fra hinanden, så dagslyset frit kan flyde ind. Terrænspringet der deler huset i to markeres med en i længderetningen gennemgående betonmur. Muren ‘slår en knude’ centralt i huset, hvor der opstår et mellemniveau med en stor pejs/brændeovn – husets arne og omdrejningspunkt. Og noget af det smukkeste en betonfan som jeg længe har set…. 😀
Det er SÅ 70’er cool, at man næsten forventer at finde Sean Connery eller Steve McQueen hængende med en drink foran pejsen… 😀
Husets interiør kan umiddelbart virke komplekst. Det kan skyldes den store åbenhed, der giver mange lange kig gennem huset og på tværs af husets to niveauer: øverste del mod vest indeholder de private rum, som værelser, bad og kontor mens den nederste del mod øst består af ét stort rum indeholdende køkken, stue og entré. Wichmann betegnede selv dette rum – fællesgården. Sikkert med henvisning til, at det var her familiens fælles sociale liv kunne udfolde sig. Rummet er ca. 100 m2 – så der er plads nok.
Trappeklodsen, som Wichmann kaldte betonreposen med pejs, skaber en direkte fysisk adgang mellem de ellers to adskilte niveauer. Ellers synes de to niveauer adskilt af en lukket væg. Men ved nærmere eftersyn kan man se, at væggen består af en åben konstruktion med en række skodder eller låger, om man vil, der kan åbnes og lukkes, så husets samlede interiør kan forbindes til ét. Det har sikkert været ønsket om, at husets private del kunne afskærmes fra ‘larmen’ i fællesgården efter eget ønske.
Husets materialer er, som det ofte var tilfældet med huse fra 60’erne og 70’erne, det de giver sig ud for. Og helt i tidens ånd var inspirationskilderne sandsynligvis brutalisme og high-tech, men også med referencer til den amerikanske vestkystarkitektur (læs mit indlæg Japanisme). Hvis jeg skal være lidt fræk, ville jeg næsten sige, at det er John Lautners Goldstein House, der møder en dansk ladebygning… 😀
Huset er opført som en let konstruktion, der hviler på og stabiliseres af den gennemgående betonmur. Oven på betonmuren står 9 I – jernsøjler, som bærer taget. Tagkonstruktionen består af kraftige limtræsspær, der hviler på de førnævnte i-jern, og huset er beklædt med brædder sat 1 på 2. Gulvet er i den nedre fællesgård insitu-støbt beton i egetræsrammer, mens gulvet i den øvre del af huset er 120mm fyrretræsplanker. Loftet er, som man sikkert kan se, opbygget af galvaniseret stål-trapezplader, hvilket må have været rimeligt utraditionelt i 1974… Men som sagt synes jeg, at man kan spore lidt high-tech inspiration i huset også….
På grunden, hvor huset blev opført i 1974, lå allerede en ældre forfalden gård. Wichmann beholdte en længe herfra og satte den i stand, så der til huset faktisk også er et fint anneks. Det er ikke plads, der mangler…
Arkitekt Svend Wichmann beskriver selv tankerne omkring huset sådan: I Hele processen arbejdede tankerne ofte med at spore og definere nogle af de basale værdier, man bl.a. finder i mange hytter og fjeldstuer. Uanset hvor spartanske og simple de er, respekterer de terrænnet, en djærv enkelhed både ude og inde, en selvfølgelighed der avler nærhed. (Arkitektur DK, nr. 3, 2003)
Planskitse af Wichmanns hus på i alt 228m2. Hertil kommer 25 m2 kælder samt et anneks på 50m2. Husets vestlige, hævede del var oprindeligt opdelt i flere værelser. Grunden er på 22.044m2. Det ternede mønster i “fællesgården” indikerer den insitu-støbte betonbelægning i egerammer.
Huset er IKKE længere til salg men var udbudt af Home Højbjerg
Alle foto i indlægget er hvis andet ikke fremgår fra ovennævnte mægler. Tak for lån 😀
Se husets placering på Google Maps: Af hensyn til sælgers privatliv oplyses adressen kun gennem ejendomsmægleren. Så klik på mæglerlinket for at se, hvor huset ligger. 😀
Opdage lige din artikel om mit barndomshjem – tak for rigtig fin beskrivelse og indlevelse i huset – det var et fantastisk sted at bo