ARKITEKTONISK UDVIKLING ELLER BARE FORANDRING OM MAN VIL, HAR ALTID VÆRET PÅVIRKET AF INSPIRATION ‘UDEFRA’.
Det arkitekttegnede hus her på Søbakkevej 17 i Holte fra 1957 er et godt eksempel, synes jeg. Det er næsten som at se på et Mondrian billede hængt op ved siden af Den græssende kronhjort ved skovsøen, når man sammenligner huset med mere traditionelle huse fra perioden. Trods denne sammenligning skal inspirationen til dette for sin tid avantgardistiske hus nok ikke findes hos Mondrian, men nærmere i japansk og amerikansk vestkyst arkitektur.
Jeg synes, at man med rette kan se dette arkitekttegnede hus, som et af de huse datidens progressive arkitekter tegnede til sig selv. Eksempelvis Erik Chr. Sørensen og Halldor Gunnlögssons egne huse; samt ikke mindst Knud Friis og Elmar Moltkes egne huse. Alle fra slutningen af 1950’erne. Det er også nærliggende at pege på Kunstmuseet Louisianna tegnet af Jørgen Bo og Wilhelm Wohlert, selvom dette selvfølgelig ikke er et hus forstået som hjem….
Huset arkitektur er lys, luftig og klart japansk inspireret. Den sorte, stringente og modulære konstruktion står tydelig og markeret frem mod den hvide væg og som ramme for vinduerne (Læs mit indlæg Sort_Hvid om Friis & Moltke). Det er enkelheden, der dominerer, hvilket var helt i tråd med datidens arkitekturidealer. Danske arkitekter havde nemlig allerede før 2. verdens krig været inspirerede af bl.a enkelheden i japansk arkitektur – og da man i 1955 kunne opleve ægte japansk boligarkitektur på en stor design- og arkitekturudstilling i Helsingborg, valfartede de danske arkitekter hertil for at få yderligere inspiration.
To år efter udstillingen i Helsingborg var der igen en udstilling af japansk design. Denne gang på triennalen i Milano. Den norske arkitekt Arne Korsmo besøgte udstillingen og skrev: …at man hylder det berherskede japanske masseprodukt. Det sier noe om en strømning i øyeblikket som man selv føler sig indfanget av. La oss tro at det ikke bare er fornyet orientalsk betonet koketteri med de enkle former […] men at det er et erkjennelses-stadium som iallfall vi i Norden er ved at nå: kvalitet og enkelthet, et sundt utgangspunkt for all formgivning. Citat fra Mirjam Gelfer-Jørgensens bog: “Japanisme på dansk”, s. 228
Jeg kunne godt forestille mig, at arkitekten bag huset, Jørgen B. Rasmussen, har været en af gæsterne på udstillingen i Helsingborg i 1955 og her ladet sig inspirere…. (Læs i øvrigt mit indlæg Japanisme.)
Selv om der sikkert har været fristelser gennem tiden til at forandre husets ufattelige fine arkitektur, er det heldigvis ikke sket. Huset står snorlige som – ja, der er den igen – et Mondrianbillede. Måske der er lidt koketteri i legen med det japanske udtryk, men det er jo bare fantastisk vellykket i sin skarpe afmålthed – og jeg synes faktisk, at Korsmos pointe om at kvalitet og enkelhed som et sundt udgangspunkt for al formgivning materialiserer sig i et arkitekttegnet hus som dette 😀
I 1967 kom en tilbygning til i form af den bygningskrop, der ligger syd for det oprindelige hus. Tilbygningen skulle huse Rasmussens tegnestue. De to huse ligger både lodret og vandret forskudt for hinanden, men er forbundet via trappen her ovenfor. På facadetegningen nedenfor ses tilbygningen som en forsænket etage forskudt mod vest i forhold til den eksisterende bygning bagerst. Tilbygningen ses også på terrænsnittet nederst som den lavstliggende bygning mod syd. Læg i øvrigt mærke til hvor fint arkitekt Rasmussen har integreret bygningen i det skrånende landskab ned mod Søllerød Sø.
Som man kan se på billederne ovenfor, ligger tilbygningen fra 1967 forsænket i flugt med landskabets kurver, så man fra hovedhusets stue og terrasse kan kigge ud over taget. I overgangen mellem de to bygninger er der skabt en smuk terrasse. Bygningens hvide mure flyder videre ud i haven og ned ad grunden, så der dannes trapperum og -anlæg i haven.
Plantegning af huset lagt ind på husets oprindelige situationsplan, så man kan se både hus og have i én tegning. Jeg synes, det giver god mening at se, hvor integrerede de to er, og hvordan ‘anlægget trapper op’ fra adgangen ved Søbakkevej til huset indre. Grunden er på 1.123m2 og huset er på 174m2. Hvis man vil se terrænnet på grunden (Søbakkevej 17) som kurver, kan man se det HER.
Huset er SOLGT – var til salg hos RealMæglerne Regine Liljengren ApS
Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler – Tak for lån 😀 Tegningerne er fra Rudersdals byggesagsarkiv
annonceSe husets placering på Google Maps:
