INGEN DANSK ARKITEKT HAR I NYERE TID SKABTE LIGE SÅ MEGET DEBAT SOM ARKITEKTEN BJARKE INGELS.
Bjarke Ingels’ arkitektur har siden starten af karrieren i slut 1990’erne været inspireret af datidens hollandske pragmatisme. Stjernearkitekten over dem alle hed Rem Koolhaas, og han så arkitekternes kamp mod det senkapitalistiske samfunds voldsomme vækst som en for længst tabt kamp, hvor arkitekten nærmest var reduceret til kustode. Opfordringen var, at man som arkitekt og urbanist skulle surfe på det liberalistiske samfunds vækstbølger og skabe kvalitet, hvor det var muligt i stedet for at sidde i et hjørne og begræde en tabt tids drøm om total kontrol. Arkitektens heroiske rolle som det moderne velfærdssamfunds reformator var forbi….. I følge Koolhaas altså… (læs mere om Rem Koolhaas HER.)
Bjarke Ingels og hans arkitektkollegaer i først Plot og nu BIG, surfer på de globale bølger og slår til, hvor der er ‘opportunities’. Om de arkitektoniske resultater er gode eller dårlige – tjaaee – de er efter min mening både fantastisk gode, mindre gode og måske dårlige. Men sådan er det at skabe arkitektur for alle arkitekter. Bjerget her på fotoet ovenfor, synes jeg er ekstremt godt. Primært som eksperiment. Og det er en af de store styrker ved Bjarke Ingels’ arkitektur – han eksperimenterer; og det er efter min mening helt essentielt for arkitekturen at ‘man’ gør det. Ellers ender vi i samme hamsterhjul som i midten af 1800 tallet, hvor det meste arkitektur var historicistiske citater uden egentlig relevans for den verden, hvori det blev realiseret.
Og hvori består så eksperimentet med Bjerget? Umiddelbart ligner bebyggelsen fra 2008 en terrassebebyggelse, og det er for så vidt rigtigt, men faktisk var konceptet, at BIG ville tage kvaliteterne fra forstadens parcelhusbebyggelse og så stable disse, så man fik en kondenseret udgave af forstadens bokvaliteter i Ørestaden. Det er da et eksperiment! Under de terrasserede ‘huse med haver’ findes der et kæmpe parkeringsanlæg, så beboerne har deres bil lige uden for døren – akkurat som på villavejen.
Parkeringsanlægget er en fascinerende oplevelse i sig selv, hvilket formentlig er helt i tråd med BIG’s tankegang. Hvem siger, at parkeringsområder altid skal være byens ‘skammekrog’ eller overskudsarealer. Det var bedre at tænke dem med ind i bygningsstrukturen på en ‘god’ måde.
Ser man på de to fotos ovenfor, kan man måske godt se visse lighedstræk…. Bjerget er som en landsby, der ligger ned ad en bakke- eller bjergside. Dette betyder, at alle ‘lejligheder’ egentlig bliver til små huse, der ligger oven i hinanden med små haver og terrasser. Og hvad så? – Jo, hvis man kigger rundt i Ørestaden og ser, hvad der ellers findes af boliger med en lille have og terrasse, ja så er det virkelig stærkt begrænset.
Lejligheden er meget enkel, og den store kvalitet ligger helt klart i kontakten til det private uderum, der er cirka halvt så stort som lejlighedens indre rum. Der er visuel og fysisk adgang til terrasse og have fra alle 3 opholdsrum i lejligheden.
….Og så er der jo udsigt mod syd ud over Amager og mulighed for Urban Gardening.
Planskitse af lejlighedens 121m2. Hertil kommer så en terrasse på 42m2 og en have omkring 25m2. Ikke nogle arealer der typisk følger med en lejlighed, med mindre den ligger i stueetage.
Lejligheden i Bjerget er SOLGT – var til salg hos Nybolig Ørestad
Alle foto i indlægget er, hvis andet ikke er angivet fra ovennævnte mægler
Se lejlighedens placering på Google Maps:
