Funky Funkis

Funky Funkis

Funky Funkis 1920 1280 Vildmedhuse.dk
Funkis villa til salg i Gentofte. Arkitekttegnet hus til salg i Gentoft

FUNKTIONALISMEN KUNNE I SIT IDEAL VIRKER KOLD OG KLINISK, MEN HELDIGVIS ER DEN I SIT REALISEREDE OG BEBOEDE UDTRYK OFTE DET MODSATTE.

Denne funkisvilla ligger i Gentofte og blev opført i 1933, hvilket er relativt tidligt, når man tænker på at arkitekt Edvard Heibergs hus fra 1924 anses for det første funkisvilla i Danmark. (Læs om det her). Huset er opført i gule teglsten og er dermed ikke hvidpudset, som mange af de mest karakteristiske funkishuse ofte er. De danske arkitekter formåede i perioden at indarbejde den internationale inspiration fra funkis’en i den danske arkitektur, og man fik dermed også en regional alternativ udgave af funktionalismen i Danmark. Det var bl.a. arkitekt Kay Fisker, der arbejdede for denne regionalisering af de internationale strømning. Læs mere her om Fisker.

Funkis villa til salg i Gentofte. Arkitekttegnet hus til salg i Gentoft

Den danske, regionale opblødning af den hvide funktionalisme var bl.a. kendetegnet ved ydrevægge i teglsten. Dette skabte en mere menneskelig arkitektur, vil nogen nok mene… Man skal heller ikke underkende beboernes betydning for arkitekturens udtryk….. Jeg synes klart, at der opstår en fantastisk symbiose i dette hus, hvor havens planter næsten flyder sammen med huset, og der skabes en fin balance mellem husets skarpe linjer og beplantningens bløde kurver.

Funkis stue, cool stue, Funkis villa til salg i Gentofte. Arkitekttegnet hus til salg i Gentoft

Funktionalismen har nok altid været opfattet som et lidt elitært projekt, hvor særligt arkitekter og kulturradikale har kæmpet for menneskets moderne frisættelse gennem et opgør med bl.a. den traditionsbundne historicisme. Funktionalismen knyttes ofte til udtrykket Form follows Function, der var et udtryk hentet fra den amerikanske arkitekt Louis Sullivan. Oversat til dansk betyder udtrykket, at formen følger funktionen. Dvs. at funktionalismens arkitekter søgte at lade bygningens funktion forme den. Man kan bl.a. læse meget mere om dette i Historiske Huses publikation om Funkishuset. Læs mere.

Funkis stue, Funkis villa til salg i Gentofte. Arkitekttegnet hus til salg i Gentoft

Huset indretning eller funktion er en dejlig urban, funky kontrast til forestillingen om ren klinisk funktionalitet. Det er en af de lidt sjove paradokser ved funktionalisternes heroiske forestilling om at ville redde en menneskehed, der egentlig ikke ville reddes. Funktionalismen betragtes i dag mest som en stilart, hvilket bestemt ikke var den oprindelige intention.

Renoveret funkis køkken, funkis til salg, arkitekttegnet
funkis trappe, funkis til salg

Rummene er smukke, rene og lyse. Ikke noget med ornamentik og unødig dekoration. De dekorative elementer er flyttet ind i bygningsdelene. Sildebensparket, smalle vinduesrammer og spinkelt jernrækværk kunne næsten forsvares som et rent funktionelt valg, men jeg garanterer for. at det er super æstetiske valg i denne funkisvilla

Funkis kælder, lækkert kontor

Sådan en funky funkis kælder vil jeg også ha’….

arkitekttegning, planskitse, håndskitse

Planskitse over huset. Stueetagen er på 145m2 og kælderen på 124m2. Stue og køkken ligger på bedste vis placeret mod syd med udgang mod øst og vest, så man kan få både morgen- og aftensolen med.

Huset er SOLGT. Var til salg hos Home Hellerup

Alle foto i indlægget er fra ovennævnte mægler

Se husets placering på Google Maps:

Del gerne...