UPDATE! –
DET FINE HUS HER PÅ SIIM BYGADE I RY ER NETOP BLEVET PRÆMIERET
AF SKANDERBORG KOMMUNE FOR DETS ARKITEKTUR –
FOR GODT OG BEVARINGSVÆRDIGT BYGGERI, 2022.
TILLYKKE MED DEN VELFORTJENTE ANERKENDELSE… 😀
ET EKSPERIMENT! – HVIS JEG SIGER GAMMEL SKOLE FRA 1783 I EN MIDTJYSK PROVINSBY? HVAD TÆNKER DU SÅ….?
Jeg gætter på, at du tænker lavloftet bindingsværk med mange små rum. Knirkende gulve og Jul i Gammelby…. Men fordomme er ikke kun noget, vi har i forhold til vores medmennesker, men også overfor alt andet vi omgiver os med. Hjernen har det bedst med, at omverdenen er forudsigelig…. Men det er den jo altså ikke altid – heldigvis 😀
Det der engang var en fin lille skole gemmer nemlig på en fantastisk overraskelse, når man træder indenfor. Hele bygningen er ryddet og omdannet til ét stort rum. Stemningen er som Danbolig skriver – nærmest som en penthouselejlighed med elegant indretning og detaljer… Det kunne være et tidligere korntørringsloft i Københavns Sydhavn… Men er altså en gammel skole forvandlet til en moderne bolig i Ry tæt på Silkeborg.
Det skal siges, at skolen allerede i mange år har fungeret som bolig, men i 2014 da den nuværende ejer overtog bygningen, gennemgik denne en transformation fra det, jeg vil kalde små-rumsbolig til ét-rumsbolig. En transformering der ikke kun handler om teknisk renovering, men i lige så høj grad om rumlig, æstetisk opgradering – vil jeg mene.
Jeg har på ovenstående diagram-tegning lavet et snit igennem huset på længderetningen. Dvs. langs tagryggen, så man kan se forskellen på det, jeg kalder en små-rumsbolig og en ét-rumsbolig. Det er ikke kun planen, der ændrer sig, men også snittet når man fjerner lofterne og lukker op til kip. Skulle man være i tvivl, er det huset med de mange små rum til venstre, og huset som det ser ud nu til højre 😀
Huset er på 90 m2, hvilket ikke kan siges at være et stort hus. Før transformationen begyndte i 2014, var husets indretning som sagt præget af en traditionel opdeling med flere små funktionsbestemte rum: to værelser, et køkken, et bad og en stue. Vi har en tendens til at tænke rum som funktion – hver aktivitet i sin egen kasse. De modernistiske arkitekter satte denne forestilling på prøve, da de i 1920’erne begyndte at lave åbne planer, hvor rummene ikke længere blev defineret som adskilte kasser, men i stedet flød sammen, og eventuelle adskillelser skete med subtile materialeskift, farver eller en let skydedør.
Transformationen af husets interiør synes at følge denne tankegang: I rummet er placeret enkelte objekter, der leder beboerens krop og øjne omkring i husets rum. Du behøver altså ikke en væg med en dør, hvorpå der står soveværelse for, at identificere det sted du sover… En seng siger det hele. Ligesom køkkenet i huset danner et rumligt omdrejningspunkt, eller et anker om man vil for stedet, hvor man laver mad, mødes og indtager den.
Kunsten er jo at balancere rumoplevelsen med den funktionelle indretning og udformning. Jeg tror også, at det er derfor dette hus fascinerer mig. Den fantastiske rumlige oplevelse har fået første prioritet og så har funktionerne fundet deres plads under hensyn til denne. Ved at fjerne kassetænkningen i indretningen frigives rummet til flere anvendelser.
De få nødvendige funktionelle elementer i husets indretning er det, der danner rumadskillelse og overgange. Badeværelse, bryggers og teknikrum danner små hjørner og kroge i det store rum. Så nogle få kasserum er der dog i huset, men de er klart sekundære i det rumlige hierarki. Hertil kommer, at materialeanvendelsen understøtter dette. De gennemgående Dinesen gulvplanker binder gulvfladen sammen i én kontinuerlig flade, så bad, bryggers og teknikrummet bliver små øer… 😀
De to sort støbejernssøjler, der flankerer sengen, understøtter loftsbjælkerne, hvor der tidligere stod en væg. Søjlerne har en stærk identitet i det ellers lyse homogene rum og danner derfor automatisk et visuelt fikspunkt. Søjlerne er som huset fra 1700-tallet og stammer fra et tysk bibliotek. Generelt er der investeret mange ressourcer i at skabe skræddersyede løsninger, der passer til huset, hvilket også er en af årsagerne til, at huset opleves så homogent kvalitetsbetonet.
Huset har som antydet indledningsvis en lang og selvfølgelig levende historie med skiftende anvendelse og beboere. Det er derfor altid tankevækkende at grave lidt i denne historie. Husets funktion som skole var kun en kort overgang. Herefter har det siden 1894 fungeret som bolig og på lokalhistorisk arkiv i Ry, finder man bl.a. dette maleri af huset fra 1918. Maleriet er malet af Poul Steffensen, en populær illustrator fra tiden omkring år 1900, hvor han bl.a. lavede illustrationer til Carit Etlars bog Gøngehøvdingen. Maleriet hedder Hjemkomsten – og er på mange måde et fint sindbillede på huset som en fysisk foranderlig struktur, der gennem tiden danner ramme om det mentale tryghedsrum vi kalder et hjem.
Jeg kan jo ikke lade være med lige at slå en krølle på dette hus i relation til et tidligere indlæg om bæredygtigheden i at bevare ældre huse fremfor at rive dem ned og bygge nyt. Se indlægget Bæredygtighed HER. Der er jo efterhånden evidens for, at det faktisk er bedre set fra et Co2 udledningsperspektiv at renovere eksisterende bygninger fremfor at erstatte dem med nye lavenergibyggerier. Huset her i Ry er endnu et godt eksempel på, hvor smukt et transformeret ældre hus faktisk kan blive.
Plantegning af husets 90m2 boligareal. Huset ligger på en grund på 805m2.
Huset er til salg hos Lilienhoff
Alle foto i indlægget er, hvis andet ikke fremgår, fra ovennævnte mægler – Tak for lån 😀
Se husets placering på Google Maps:
