TYNGDE VERSUS LETHED ER ET AF DE MODSÆTNINGSPAR, VI ARKITEKTER TIT ‘LEGER’ MED I VORES FORMGIVNING.
Jeg gætter på, at arkitekt Hans Dall også legede lidt med den modsætning, da han tegnede dette smukke landhus i 1995 – et let, arkitekttegnet træhus med et tungt stråtag…. Huset ligger i Dronninggård Skoven ved Dronninglund Slot lige nord for Aalborg.
Huset bestod oprindeligt kun af hovedhuset med den markante, tunge skorsten, men i 2009 blev huset udbygget med et anneks i samme stil. At bygge til et eksisterende arkitekttegnet træhus som dette er faktisk en svær disciplin, når det kommer til at skabe et helstøbt arkitektonisk udtryk. Så derfor er det altid en glæde, at se når det lykkedes så godt som her 😀 .
Tilbygningsstrategien har her været at holde tilbygningen fri fra den oprindelige bygning og lave en ny bygning med samme arkitektur, dog nedskaleret, så der er et tydeligt hierarki mellem nyt og originalt. Den fysiske sammenhæng mellem de to adskilte huse er skabt med en kobberinddækket boks, der har sin egen arkitektur. Næsten en minimalistisk skulptur der indrammer husets ankomst – velkommen.
Arkitekturelementerne i det oprindelige hus (som også går igen i tilbygningen) kan lidt groft beskrives som gjort i den sprængte rumlige tegning til venstre:
Øverst den markante og tunge skorsten, der i sig selv udgør et arkitektonisk element (kun hovedhuset).
Det store stråtag der ligger tungt ‘ned over ørerne’ på huset og beskytter mod vind og vejr, hvilket jo er arkitekturens helt basale funktion.
Centralt i huset ligger en tung kerne med tykke vægge. Dette er et typisk modernistisk motiv, hvor facaden holdes fri, og funktioner som køkken og bad placeres i en kerne midt i huset.
Husets tag hviler på søjler placeret i facaden. Dette holder planløsningen åben fordi taget bæres af søjlerne og der derfor ikke er behov for bærende vægge i huset.
Husets facade er altså ikke bærende og kan derfor bedst betragtes som en let skærm, der kan placeres mere eller mindre frit.
Hele huset står på en base, der klart markerer huset i forhold til det omkringliggende landskab og haven.
Anvendelse af søjler som bærende struktur i stedet for vægge er altså en måde at skabe lethed og transparens i en bygning. Særligt når man som her lader ydervæggen slippe facaden og frit ‘svinge ind og ud’ som en let skærm…. Hans Dall har efter min mening leget med kontrasten til den lette facade ved at skabe en tung kerne midt i huset. Særligt skorstenen og køkken- og badeværelseskernen virker som tunge ankre for huset. Stråtagets visuelle fylde skaber også en tyngde, der ligeledes er med til at forankre huset i skovbunden.
Legen med tyngde versus lethed er måske ikke helt tilfældig… Hans Dall var grundliggende partner i den Aalborgbaserede arkitektvirksomhed Dall & Lindhardtsen (tegnestuen har nu til huse i Helsingør). Tegnestuen gjorde sig særligt i 1980’erne bemærket med en række brutalistiske byggerier, hvor man efter min mening genfinder kimen til ‘legen med tyngde versus lethed’. Det kommer bl.a. til udtryk i en arkitektur, hvor de lette stålkonstruktioner, står i kontrast til den mørke, tunge teglsten…. De tre fotos ovenfor viser fra venstre: 1. Amtssygehuset i Slagelse fra 1983, 2. Aalborg Hovedbibliotek fra 1980, 3. Maribo Rådhus fra 1984.
Kontrasten er måske ikke så tydelig i interiøret i landhuset i Dronninggård Skov. Men Hans Dalls arkitektur udviklede sig også bevidst væk fra brutalismens meget voldsomme kontraster efter 1980’erne. Kigger man mere nøgternt, kan man dog godt se, at vinduesfacaden (skærmen) er let og (selvfølgelig) transparent mens væggen (kernen) midt i rummet er ‘tyk’ og tung… Det er mere subtilt end 80’er brutalismen….
Særligt i badeværelset er den bærende søjlekonstruktions lette grid afløst af udhulning af den tunge masse. Det er ikke brutalisme, men en mere klassisk fortolkning af det tunge, massen. Det er subtilt, og man skal måske være lidt arkitekturnørdet før, man tænker over denne kontrast i behandlingen af husets tunge kerne og dets lette ydre 😀
En sjov detalje fra husets overetage – der er ikke vindue i tagfladen, men i overgangen mellem væg og loftsflade. Et nedadvendt vindue… Igen en leg der synliggør, at taget er et selvstændigt element, der hviler på søjlerne – som man kan se herfra.
Tagets store volumen er som nævnt med til at give tyngde til huset, men det skaber også en stor, højloftet overetage…. Et arkitekttegnet træhus kan som i dette tilfælde sagtens lege med et tema som tyngde versus lethed. Det synes jeg, arkitekt Hans Dall her viser. Og det er netop mestringen af denne leg, der har gjort dette hus til noget særligt – efter min mening 😀
Planskitse af landhusets to etager indeholdende i alt 355m2 bolig…. Skulle dette mod alle odds føles trangt, kan det måske trøste, at man med i købet får 38 ha fantastisk skov…..
Huset er SOLGT – var til salg hos Ejendomsmæglerfirmaet – Evald Borup I/S
Alle foto i indlægger er, hvis andet ikke fremgår, fra ovennævnte mægler – tak for lån 😀
Se husets placering på Google maps:
