Rumlig struktur

NÅR VI HØRER ORDET HUS, SER DE FLESTE AF OS ET ARKETYPISK HUS MED SADDELTAG FOR OS. GENKENDELIGT SOM EN SPILLEBRIK FRA MATADOR….

Tag bare et kig på fotoet ovenfor…. den eneste byggede form der skiller sig markant ud, er den forrest i fotoet. Og det er netop denne arkitekttegnede villa i Humlebæk, der er omdrejningspunktet i dette indlæg.

Nu vil du måske indvende at…. ja selvfølgelig skiller den sig ud. Det er jo et modernistisk hus med fladt tag…. og jeg er helt enig 😀

Den modernistiske bygningskultur søgte bl.a. at gøre op med huset som en låst, symbolsk form for i stedet at fokusere mere på huset som en rumlig struktur. I denne tankegang vægtes boligens rumlige kvaliteter højere og formen afledes derfor i højere grad af rummenes udformning, sammenhæng og indretning. Konsekvensen bliver, at den modernistiske arkitektur åbner op for, at huse kan formgives anderledes end tidligere.

Jeg er ret sikker på, at det netop har været nogle af disse overvejelser, arkitekt Poul H Jensen gik med, da han satte stregerne til denne arkitekttegnede villa i Humlebæk til sig selv og sin kone i 1963.

De to foto ovenfor eksemplificerer en af den modernistiske arkitekturs mantraer, der efterhånden er blevet folkeeje: ….den glidende overgang mellem inde og ude. Og det er jo netop et eksempel på at tænke rumlige sammenhænge og kvaliteter før form.

Et andet træk fra den modernistiske tankegang, man også finder i dette hus, er konstruktionens frigørelse fra de bærende vægge. Det understreger igen, at huset ikke er tænkt som en afsluttet form, men mere som en åben rumlig struktur, hvor der kunne adderes til og ændres efter lyst og behov. Jeg tænker, at arkitekt Poul H Jensen har skelet lidt til f.eks. arkitekt Erik Christian Sørensens eget hus fra 1955.

Erik Christian Sørensens hus har formentlig dannet forbillede for mange danske arkitekters husprojekter fra 1950erne og frem. Huset beskrives som et hus der …. imponerer ved en gennemført stringent og modulær opbygning, [samt] en fleksibel åbenhed… i Realdanias lille bog om huset.

Man genfinder den modulære stringente og fleksible åbne arkitektur i huset i dette indlæg. Det er husets sorte trækonstruktion, der på næsten grafisk vis tegner den modulære, åbne organisering af husets rum. Skulle man være i tvivl, kan man kaste et blik på plantegningen sidst i indlægget. Det er et arkitektonisk træk, der genkendes fra mange af datidens fine arkitekttegnede huse. Erik Christian Sørensen beskrev det som bindingsværk… hvilket jeg godt kan følge…. 😀

Husets arkitektur er meget stringent og enkel i sin materialitet og farveholding. Det er træ og tegl i sort, hvide og brune nuancer. De store vinduesflader primært mod syd bader husets samlende rum i lys og grønne kig til haven.

Husets køkken er det oprindelige snedkerkøkken. Dejligt at se hvordan originale detaljer vedligeholdes og understøtter husets arkitektur… 😀

I huset her på Skovvej 1 i Humlebæk er der tre niveauer: kote 1.055, 1.140 og 1.200. Der er med andre ord cirka 1,5 meters højde forskel mellem laveste gulvniveau i huset og højeste. Laveste niveau findes i tilbygningen mod syd fra 1976 – og højeste i spisestuen. Terrænet på grunden falder mod syd, så man i bunden af haven står i kote 9.00.

Husets rumlige struktur følger altså landskabets kurver, så husets så at sige flyder med terrænet, der falder mod syd. Oftest en meget bedre arkitektonisk løsning end planering af landskabet, som man tit ser, når der bygges nye typehuse, der sjældent kan kaldes fleksible, rumlige strukturer.

Nedenfor er det trappeforbindelsen til tilbygningen, der kun vanskeligt lader sig identificere fra den oprindelige del af huset. Og det er jo sådan set en af fordelene ved at arbejde med et hus der er skabt som en rumlig struktur fremfor f.eks. en historicistisk patriciervilla.

Tilbygningen, der er beklædt med sorte brædder, ligger som man også kan se udefra, lavere end resten af huset. Her ser man også hvordan hus og haveanlæg vokser sammen til ét anlæg, hvor husets murer løber ud i haven og havens terræn optages i husets arkitektur.

Mange modernistiske huse ‘leger’ med dette tema, hvor husets vægge fortsætte ud og bliver til skærmende halv vægge omkring have- og terrasserum. Den arkitektoniske tanke bag dette skal ses i forlængelse af indlæggets tema om den rumlige struktur – det moderne hus skal ikke være en sluttet lukket form der står i modsætning til landskabet, men derimod være en rumlig struktur, der forbinder og skaber rum. Både inde, ude og mellem.

Lad mig afsluttet med husets ankomst, der på dejlig uprætentiøs vis, illustrerer modernismens modsætning til den klassiske borgerlige villa. Indgangspartiet her består ikke af en stor tung dør indfoldet i en historicistisk dekoration placeret symmetrisk i husets facade. I stedet rækker huset en mur ud, så der skærmes mod nord. Man favnes af husets åbne ankomstrum og bydes velkommen af en grøn dør, der i sin skala og udformning virker lige så imødekommende som husets indre. Velkommen til Skovvej 1 i Humlebæk…. 😀

P.s. Hvis man er vild med arkitekturen i dette hus, har jeg tidligere skrevet et par indlæg med huse der har mange arkitektoniske ligheder: Orientalsk koketteri og Moderne bindingsværk.

Facade- og plantegninger af huset på Skovvej 1 i Humlebæk. Tilbygningen fra 1976 er den nederste del af plantegningen. Jeg har valgt at vise arkitekt Poul H Jensens egen plantegning, da den meget klart viser, hvordan husets arkitektur er tænkt som en åben konstruktiv struktur, hvor vægge indsættes og skaber rumlige sammenhænge og forløb. Huset er på 185m2 og grunden er på 1.247m2.